Private netværk. Den viden du altid har manglet om datanetværk

Her kan du finde vejledning og information om små private datanetværk (et LAN) på et niveau, så du, uden at være EDB-ekspert, kan forstå, hvad de forskellige dele skal bruges til, og hvilke dele du skal vælge til netop dit behov.

Den tekniske viden, der ligger bag et datanetværk, er virkelig meget kompliceret. Heldigvis behøver den  almindelig bruger, ikke at vide i detaljer, hvordan en netværkskomponent virker. Det lader vi fabrikanten om. Vi skal blot vide, hvordan de enkelte komponenter skal bruges, samt hvad vi skal være opmærksom på, når vi skal lave installationen.

Jeg har brugt en hel del timer på at lære hvordan datanetværk virker, og hvordan man opbygger dem. Den viden vil jeg videregive her på disse sider. Jeg håber at jeg dermed kan gøre livet lidt lettere for alle andre, der skal til at lave et datanetværk hjemme ved sig selv.

Hvem har brug for et datanetværk?

Det kan være, at du selv har brug for et datanetværk - Computeren er blevet et hit, og det er Internettet også!

Hvis du har mere end én computer i dit hjem, og du gerne vil kunne koble dig til Internettet fra alle computerne, så er det helt oplagt at lave et lille netværk. Udover det, så kan du opnå flere andre fordele ved at sammenkoble dem i et netværk. Det ser vi på i de følgende afsnit.

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP005-1 / 2018-10-31 18:42