Indhold

En artikel fra: infrateket.dk

Software jeg kan lide

Her er nogle links til noget software for Windows styresystem, som jeg selv har fundet meget nyttigt. Alle programmerne er freeware fra seriøse udviklere, der konstant videreudvikler dem til stadig større glæde for mange tusinde brugere.

Antivirus

Bitdefender Free

Bitdefender Free er et glimrende antivirusprogram.

Jeg har selv benyttet det på min egen pc siden maj måned 2016, og er stadig glad for det.

Bitdefender Free gør ikke meget stads ud af sig selv, når det er installeret, men det er effektivt. Det starter med en 29 dages prøveperiode efter installationen.

Hvis man vil fortsætte med at bruge programmet, så skal der tegnes en gratis licens, der gælder et år. Den kan gratis fornyes hvert år (du skal bruge din e-mail-adresse til registreringen).

Der er stort set intet brugeren selv skal gøre, man kan dog selv starte en total systemscanning scanning op (via klik på knappen "SYSTEM SCAN"), eller scanne enkelte filer eller mapper (via højreklik med musen). Programmet passer sig selv og løser sin opgave i stilhed, hvis det ikke finder nogen trusler. Der beskyttes hele tiden med et virusskjold, der scanner indlæste programmer og web-sider i realtid.

Når du ikke benytter din pc (og din bærbare pc er tilsluttet strøm), så udfører Bitdefender Free en grundig scanning af hele pc'en. På den måde belastes din pc's ydeevne mindst muligt.

Som it-nørd kan man blive helt bange for sådant et program, man ikke selv kan "pille" i, men det virker faktisk ganske godt. Det ser ikke ud til at Bitdefender finder falske virusdetekteringer. Der findes enkelte indstillinger og oplysninger, hvis du klikker på tandhjulet.

Hvis der findes nogle mistænkelige programmer sættes de i karantæne. I oversigten over de fundne programmer, kan du gendanne de mistænkelige programmer, og ekskludere dem fra fremtidige scanninger. Det er dog nok kun it-kyndige (niveau: support-nørd), der vil få brug for dette.

Producent: http://www.bitdefender.com/solutions/free.html

Sprog: Engelsk m. fl.

Licenstype: Freeware ved privat brug.

 

Programmet findes kun på engelsk, men der er som nævnt ikke så meget at betjene på Bitdefender Free

Anti spyware

Malwarebytes’ Anti-Malware

Scanner din pc for spyware og andre skadelige programmer, som er installeret skjult på din pc. Som grundlag for scanningen benytter programmet en database, der kan opdateres online således, at der altid scannes efter de sidste nye trusler.

 

http://www.malwarebytes.org

Sprog: Dansk, Engelsk m.fl.

Licenstype: Freeware ved privat brug.

 

Bemærk

Version 4.1 installeres med trial-funktion aktiv i op til 14 dage.

Hvis du ønsker det, så kan Trial-funktionen  deaktiveres i Settings i programmet lige efter installation.

Malwarebytes Skærmbillede

Spywareblaster

SpywareBlaster er et program, som opsætter din Internetbrowsers sikkerhedsfunktioner med parametre fra en vedligeholdt database, så langt de fleste spywareprogrammer ikke kan installeres i din browser.

Programmet benytter en online opdaterbar database, som grundlag for opsætningen. Der kan tilkøbes automatisk opdatering af databasen, hvis du ikke selv vil opdatere manuelt (det er meget nemt at opdatere manuelt under funktionen "updates").

Det er ikke et program, som afvikles i baggrunden, men udelukkende et program, der opsætter bestående sikkerhedsfunktioner i Internetbrowseren med de nødvendige data. Der opsættes typisk over 15.000 parametre.

http://www.brightfort.com

Sprog: Engelsk

Licenstype: Freeware ved privat brug og for uddannelsesinstitutioner (evt. donation).

Anti-spam

Spamihilator, E-mail anti-spam-filter

Scanner for spam-mails, og forhindrer dem i at nå din indbakke, når du henter post fra din e-mailkonto.

Hvis du benytter et e-mail klientprogram til at hente post fra en e-mail server, så kan dette program være meget nyttigt. Jeg benytter ikke selv Spamihilator i øjeblikket, men det er stadig et godt program.

http://www.spamihilator.com

Sprog: Engelsk + Dansk ved download af auto-installerende sprogfil.

Licenstype: Freeware

Backup-værktøj

SyncBackFree

Et backupværktøj, som kan sikre at du har en backup af dine data. Kopierer datafiler imellem f.eks. to forskellige harddiske eller over netværk. Indeholder mange muligheder for at synkronisere mapper. SyncBack er hurtigt og effektivt, fordi det udelukkende er de filer, som er ændret siden sidste backup, der kopieres til backup-kopien.

For at kunne bruge programmet kræver det lidt kendskab til mappe- og filhåndtering med f.eks. Windows Stifinder.

http://www.2brightsparks.com (se efter "SyncBackFree", under Downloads, Download Freeware).

Sprog: Engelsk, Dansk m. fl.

Licenstype: Freeware

Browsere for Internettet

Firefox

 

En glimrende og meget hurtig Internetbrowser fra The Mozilla Organization; absolut et alternativ til IE. Det er værd at bemærke at Firefox vedligeholdes, udvikles og opdateres løbende.

Internet Explorer i de ældre udgaver vedligeholdes ikke mere, så hvis du benytter MS Windows med en ældre internetbrowser fra Microsoft, så skift til Firefox.

http://www.mozilla-europe.org/da/

Sprog: Engelsk og Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware

CD/DVD brænding

CDBurnerXP

Software fra CDBurner.se.

CDBurnerXP er et program til brænding af CD'er og DVD'er, inklusive Blu-Ray og HD-DVDs. Det kan også oprette eller brænde ISO-filer. Et fremragende program, der får jobbet gjort uden fejl.

Nøgle Funktioner:

  • Brænd på alle typer af medier
  • lyd-CD'er med eller uden ophold mellem sporene
  • brænd og opret ISO filer
  • data bekræftelse efter brændingen
  • Opret startbare CD'er
  • interface for mange sprog
  • bin/nrg til ISO konvertering, simpel udskrivning af omslag og meget mere!
  • Kompatibel med: Windows 2000/XP/2003 Server/Vista/2008/Win7 (x86 / x64)

Link til producent:  https://cdburnerxp.se

Sprog: Dansk, Engelsk m.fl..

Licenstype: Freeware; enhver må bruge programmet både til privat og erhvervs-brug.

 

Note:

Hvis du vælger at downloade CDBurnerXP's standard installer, så vær opmærksom på at den indeholder "tilbud" om installation af tredjeparts software (Det står også i slutningen af deres licensaftale, hvis du vælger deres standard installer).

På deres hjemmeside kan du også finde installationsfiler, der ikke indeholder "tilbud" om tredjeparts software; dem kan du finde her: https://cdburnerxp.se/download?more-options

Ellers: På CDBurnerXP's hjemmeside:

  • Vælg fanen "Download"
  • Lidt nede på siden under downloadlinket, skal du klikke på "More download options"

Installationsfiler, der hedder noget med "minimal", indeholder ikke OpenCandy, installCore eller andre ekstra "tilbud" (og du vil bestemt ikke savne det)

 

 



Grafikprogrammer

GIMP - Billedmanipulation

GNU Image Manipulation Program)

Billedmanipulation i den avancerede ende af de grafiske redigeringsprogrammer. GIMP indeholder alle de funktioner, der kendes fra bl.a. Adobe Photoshop. Blot er det gratis og på dansk!

http://www.gimp.org/

Sprog: Engelsk og Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware

 

Irfanview - Billedfremviser og billedmanipulation

Meget let betjent program til gennemsyn og fremvisning af dine billeder. Irfanview kan også lave beskæringer, skalere billeder, gemme billeder i mange formater, samt justere lys og farve m.m..

Irfanview kan også vise video m.m.

Jeg bidrager selv til dette program ved at oversætte brugerfladen til dansk.

http://www.irfanview.com/

Sprog: Engelsk + Dansk ved download af separat installationsprogram med sprogfil eller zip-pakket, der skal installeres manuelt (kopieres til Irfanviews installationsmappe).

Licenstype: Freeware ved privat brug og for uddannelsesinstitutioner.

Oversigt-funktion med miniaturer af alle billeder i den aktuelle mappe.

Photo! Editor

Software fra VicMan Software.

Photo! Editor er et billedredigeringsprogram, der indeholder mange nyttige funktioner til at afhjælpe de mest almindelige problemer med dine digitale fotos.

 Programmet er meget let at bruge.

Bemærk:

Funktionen til fjernelse af rødøje fra blitz er en af de bedste i verden. Nem at betjene og giver et fremragende resultat.

Link til producent: http://pho.to/

Sprog: Engelsk.

Licenstype: Freeware; enhver må bruge programmet både til privat og erhvervs-brug.

 

Programmet findes også i en onlineudgave, hvor du redigerer dine billeder ved hjælp af funktioner på deres hjemmeside. Den udgave, der installeres på din egen computer, finder du under Downloads i menuen til højre på deres hjemmeside.

Note marts 2017

Photo! Editor er med tiden blevet noget svær at finde som offline-version, men prøv at søge på internettet efter "peditorinst.exe". Hvis du vil være sikker på at peditorinst.exe (version 1.1.0.0) er uændret og virusfri, så skal checksummen for peditorinst.exe være lig med:

CRC 7941AE60

MD5 2d529eea87f5e8fa1c5c10d5d56f1f54

 

Tekstbehandling m.m.

E-mail-klient - Thunderbird

Thunderbird er et gratis mailprogram (e-mail), som er let at sætte op og tilpasse - og det er fyldt med fantastiske funktioner!

Thunderbird vedligeholdes, udvikles og opdateres løbende.

 

Libre Office

Software fra The Document Foundation.

LibreOffice er en fri open source kontorpakke til Windows, Macintosh og Linux. Den giver dig seks funktionsrige programmer til alle dine behov inden for dokumentproduktion- og databehandling: Writer, Calc, Impress, Draw, Math og Base.

LibreOffice er et gratis og glimrende alternativ til det meget kendte Microsoft Office.

Læs meget mere om denne fremragende kontorpakke ved producenten. Link til producent:  http://da.libreoffice.org/libreoffice-danmark/

Sprog: Dansk, Engelsk med flere.

Licenstype: Freeware (OpenSource)

Tekstbehandling

Regneark

Præsentation

Database

med mere.

FreeOCR

Program til indscanning af tekst ved hjælp af OCR (optisk karakter genkendelse).

Det eneste OCR-program, som jeg kender, der er gratis, og som kan scanne Dansk tekst. Den scannede tekst kan efterfølgende indsættes i f.eks. tekstbehandling eller et TXT-dokument.

Læs meget mere om programmet ved producenten. Link til producent:  http://www.paperfile.net

Sprog: Programmet er på engelsk, men kan scanne danske tekster (Dansk, Engelsk med flere).

Licenstype: Freeware (dele af programmet er under licens af apache)

OCR-program for indscanning af tekst

fra tryksager eller foto.

 

 

PDFCreator

Program til generering af PDF-dokumenter uden at skulle have Adobe Acrobat.

PDFCreator opretter en virtuel printer på din pc. Du udskriver ganske som du plejer fra dine programmer, men i stedet for at vælge din almindelige papir-printer til udskriften, så vælger du blot printeren: "PDFCreator". Den vil generere en PDF-fil, i stedet for en papirudgave.

PDFCreator kan også afvente og indsamle flere dokumenter, så de samles i én PDF-fil.

Dansk sprog hentes efter installationen i programmet

http://www.pdfforge.org/pdfcreator

Sprog: Engelsk og Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware (OpenSource)

For at generere en PDF-fil udskriver du blot til din PDF-creator-printer

Web/hjemmeside-redigering

KompoZer - Web-editor for begyndere og professionelle

Med KompoZer kan du lave hjemmesider uden at skulle programmere i HTML eller lignende. Man skal dog ikke tage fejl af KompoZer. Det er en meget avanceret editor, der sagtens kan gøre nytte for den professionelle web-programør.

http://mozilladanmark.dk/ Se efter "produkter", og "KompoZer"

Sprog: Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware (OpenSource)

Note

Der findes et hæfte udgivet af forlaget Libris, "Hjemmesider med KompoZer", hvor du kan få hjælp til brugen af programmet, samt generel hjælp til at komme i gang med at lave din egen hjemmeside.

Der findes en udviklingsudgave (beta-version) af Kompozer, som jeg har benyttet længe uden at opleve fejl. Den hedder "Latest development version: 0.8b3 (2010-02-28)", og kan downloades på dansk her: http://kompozer.net/download.php

NotePad++ - teksteditor (kildetekst og almindelig tekst)

Notepad++ er en gratis kildetekst-editor og Windows Notesblok erstatning. Den tilbyder syntax-farvning af kildetekst fra mange kodningssprog. Notepad++ er anvendelig for alle, men er en must for programmører, web-redaktører m.m.

http://notepad-plus.sourceforge.net/

Sprog: Engelsk og Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware (OpenSource)

 

Datafil-værktøj

7zip - filarkivering

Det vil sige komprimering og sammenpakning af en eller flere datafiler i ét arkiv, samt udpakning af komprimerede arkiver.

Note

Hvis du af og til downloader filer fra Internettet, så kan du næsten ikke undvære dette program.

  • 7zip pakker og udpakker formaterne:
    7z, XZ, BZIP2, GZIP, TAR, ZIP and WIM.
  • 7zip udpakker formaterne:
    ARJ, CAB, CHM, CPIO, CramFS, DEB, DMG, FAT, HFS, ISO, LZH, LZMA, MBR, MSI, NSIS, NTFS, RAR, RPM, SquashFS, UDF, VHD, WIM, XAR and Z.
  • 7-Zip virker i:
    Windows 10 / 8 / 7 / Vista / XP / 2012 / 2008 / 2003 / 2000 / NT.

http://www.7-zip.org/

Sprog: Engelsk og Dansk m.fl.

Licenstype: Freeware (OpenSource)

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP014-1 /2017-11-01 10:43