Indhold

En artikel fra: infrateket.dk

PC'en - Kend teknikken

Her ser vi nærmere på pc'ens dele og deres anvendelse, blandt andet:

Kabinettet

Kabinettet indeholder de elektroniske kredsløb, som tilsammen udgør selve computeren. Det er forsynet med en masse stik og nogle få knapper, som vi ser nærmere på her.

Det viste kabinet er en ældre model fra omkring år 2000, men det kan godt bruges til at få overblik. Der er ikke sket de helt store forandringer med opbygningen af pc-kabinetter igennem tiden.

Forsiden - CD-DVD-drev, Diskettedrev, knapper og kontrollamper

På forsiden af kabinettet finder du de funktioner, som du anvender under den daglige brug af pc'en.

Bagsiden - Stik for eksterne enheder og strøm

På bagsiden af kabinettet finder du en masse stik for tilslutning af forskellige eksterne enheder:


Indersiden - Et kig ind i din pc

Til tider er det nemmere at forholde sig til pc'ens funktioner, hvis man kender lidt til de fysiske dele, som den er opbygget af. Derfor tager vi lige et kig ind i kabinettet.

Advarsel! - Pas på statisk elektricitet

Hvis du åbner din pc's kabinet, skal du passe på statisk elektricitet:

Berør altid det blanke metal på et åbent kabinet, inden du berører andet inde i pc'en. Afladning af statisk elektricitet til de elektroniske dele kan ødelægge dem.

Billedet herunder viser "indmaden" i et pc-kabinet.

Tastaturet

Tastaturer til mange sprog

Tastaturet indeholder en masse taster, som du bruger til at skrive til din pc. Det er tilpasset det sprog som du skal arbejde med, og findes derfor i mange udgaver verden over. Vi bruger sædvanligvis et dansk tastatur, som til forskel for det engelske, indeholder Æ, Ø og Å.

Tasternes brug og deres navne

Lær om tastaturets mange taster i rammen herunder:



Musen

Musen – dit pegeredskab

Musen er et pegeredskab, som du styrer med den ene hånd. Med den kan du styre en muse-markør (en lille pil) på skærmen. Musemarkøren bevæger sig i samme retning på skærmen, som du bevæger musen hen over bordpladen.

Musemarkøren kan vises på flere forskellige måder afhængigt af hvad den peger på, samt hvilket program man bruger. Herunder ses 2 eksempler på en musemarkør, der vises under brugen af et browserprogram:

Markøren peger på en funktionsknap

 

Markøren peger på et link

Når musemarkøren er lige over det, du vil vælge, så trykker du på en tast (knap) på musen. På den måde fortæller du Windows, at det er lige der, du vil vælge noget.

 

Billedet herunder viser en mus i brug.

Musen har 2 eller 3 taster, og ofte et lille ”hjul”, der kan drejes frem og tilbage.
Tasterne betegnes således:
  1. Venstre muse-tast.
  2. Højre muse-tast.
  3. Muse-hjul og 3. musetast.

Muse-hjulet kan drejes frem og tilbage, og det kan, ligesom venstre- og højremusetast, trykkes ned.

Nogle meget vigtige tips om brug af musen:

Sådan bruges musen

Med en mus kan man flytte musemarkøren til det ønskede sted på skærmen, samt bruge forskellige funktioner til betjening af det program man arbejder i.

Tabellen herunder viser de forskellige musefunktioner, og hvordan de udføres:

Hele musen
Funktion Udføres således: Typisk anvendelse:
Flytte
musemarkøren
Musen bevæges hen over bordpladen i samme retning, som du ønsker at flytte musemarkøren. Flytte musemarkøren til et sted på skærmen for derefter at "klikke"
Venstre museknap (den primære knap)
Funktion Udføres således: Typisk anvendelse:
Klikke

(eller Venstre-klikke)

Venstre museknap trykkes kortvarigt ned. Markere, vælge og aktivere, samt flytte indsætningspunktet til det sted, hvor der klikkes.
Dobbelt-klikke Venstre museknap trykkes kortvarigt ned 2 gange lige efter hinanden. Starte et program, eller åbne en datafil.
Trække Vestre museknap trykkes ned og holdes der, mens man bevæger muse-markøren til et andet sted på skærmen, hvor man så slipper museknappen igen. "Tage fat" i et element for at flytte eller udvide det på skærmen.
Højre museknap (den sekundære knap)
Funktion Udføres således: Typisk anvendelse:
Højre-klikke Højre museknap trykkes kortvarigt ned. Fremkalde en genvejsmenu, med mulige funktionsvalg for det element, der blev højreklikket på.
Højre-trække Højre museknap trykkes ned og holdes der, mens man bevæger muse-markøren til et andet sted på skærmen, hvor man så slipper museknappen igen. "Tage fat" i et element for at flytte eller kopiere det.

Højre-trække afsluttes med at der fremkommer en menu med forskellige valgmuligheder.

Musehjul (og den tredje knap)
Funktion Udføres således: Typisk anvendelse:
Rulle (Scrolle) Musehjulet drejes frem og tilbage med pegefingeren. Rulle tekst op og ned på skærmen. (Dansk: rulle engelsk: scrolle)
Tredje

museknap-klik

(Scrollehjul-klik)

Musehjulet trykkes kortvarigt ned. Det giver typisk forskellige muligheder for at rulle teksten automatisk op eller ned, ved at bevæge musen i den retning, man ønsker at "rulle".

Sådan indstilles musen

Små præcise bevægelser belaster dine led og muskler meget mere end store. Når musen er indstillet til at skulle flyttes ganske lidt, så forkramper dine muskler og hæmmer blodomløbet. Kroppen får svært ved at transportere affaldsstoffer væk. Alt for mange pc-brugere har deres mus indstillet til at skulle bevæges alt for lidt!

Ved at indstille musen således at der skal store bevægelser til at flytte markøren på skærmen, så belaster det din arm og skulder meget mindre. For at indstille din mus skal du (i Windows) finde en funktion i kontrolpanelet, der hedder "Mus", "Pegeredskab" eller lignende. Det ser f.eks. således ud:

Her får du mulighed for at indstille forskellige parametre for musen. En af de vigtigste, er indstillingerne for bevægelsen af markøren.

For at undgå overbelastning af dine arme og hænder ønsker vi:

Langsom markørhastighed med middel acceleration. Det indstiller du således. 

  1. Afmærk "Forøg markørpræcision".
  2. Du skal nu se, hvor meget du skal bevæge musen for at flytte markøren i fuld skærmbredde.
    Flyt musen langsomt således at markøren i løbet af 7-10 sekunder bevæger sig i fuld skærmbredde fra den ene side af skærmen til den anden. Du skal have flyttet musen mere end 7 cm for at flytte markøren fra den ene side af skærmen til den anden, når du flytter musen langsomt. Hvis du ikke har gjort dette, så skal du sænke indstillingen "Markørhastighed" noget mere.

Note:

Alle slags mus har funktioner til at kunne indstille Markørhastigheden og Accelerationen. Afhængigt af hvilken mus og musedriver du bruger, så kan det være at parametrene hedder noget andet, og der kan også være mange flere muligheder for at indstille musen. F.eks. kan knappernes funktionen byttes således, at musen kan betjenes med venstre hånd.

Prøv dig frem med forskellige indstillinger, og find en indstilling du føler passer til dig.

Skærmen

Indstil din skærm

Skærmen viser dig i flotte farver, hvad pc'en laver. Den har normalt indstillingsfunktioner for lys, kontrast og farve, som du kender det fra et fjernsyn. Udover disse, så er der også indstillingsfunktioner for billedform og forvrængning. Du kan finjustere din skærm så du udnytter hele glasfladen (størst muligt billede).

Idet det er meget forskelligt fra skærm til skærm, hvordan indstillingerne foretages, så må du se i betjeningsvejledningen for netop din egen skærm, hvordan du indstiller den.

Opdateringshyppighed

En vigtig indstilling for pc og skærm er opdateringshyppigheden (engelsk: refresh rate). Opdaterings­hyppigheden er et mål for hvor tit skærmens billede opdateres. Mange video-kort er standard sat til 60 Hz (60 gange i sekundet). Billedet kan sagtens ses, men det flimrer i hurtig takt, og det bevirker at man i løbet af kort tid bliver meget "træt i hovedet" af at se på det. Opdateringshastigheden på en almindelig computerskærm skal være 85 Hz eller mere.

Note:

Dette gælder udelukkende almindelige computerskærme med billedrør. Hvis du har en fladskærm, så har du ikke behov for at ændre opdateringshyppigheden.

Det kan være lidt svært at se om ens skærm flimrer, men prøv følgende:

Hvis din skærm flimrer for meget, vil du nu kunne se det flimrende lys på glasfladen (uden at se direkte på den).

Opdateringshastigheden indstilles ved hjælp af det styreprogram, du bruger i din pc (sandsynligvis Windows). Højreklik på Windows Skrivebord; vælg Egenskaber; Vælg fanen Indstillinger og klik på knappen Avanceret, så finder du noget lignende det nedenstående billede:

Note:

En skærm kaldes ofte også for en monitor.

Husk at støve af!

En pc suger masser af luft igennem kabinettet for at køle elektronikken. Før eller siden skal din pc rengøres, ellers kan den ikke slippe af med overskudsvarmen. Når pc'en bliver for varm, så ældes de elektroniske komponenter hurtigere. Typisk vil den også larme noget mere, idet blæserne reguleres op i hastighed for at skaffe mere køling.

Hvis du bruger din pc hver dag, så undersøg kabinettet indvendigt mindst én gang om året. Se især efter om kølepladerne og ventilatorerne  er ved at være fyldt med støv. Hvis du ikke selv tør gå i gang med at rengøre din pc, så overlad det til en, der ved hvad han/hun har med at gøre.

Den bedste rengøringsmetode er at åbne kabinettet og blæse kabinet og køleplader rene for støv med trykluft. Husk også at blæse ind igennem strømforsyningen. Det er ret smart at gøre det udendørs; det støver meget!

Inden du går i gang med rengøringen, så sluk din pc og afbryd strømmen til den, ....... og læs også lige nedenstående advarsler.

Advarsel! - Pas på statisk elektricitet

Når du har åbnet din pc's kabinet, skal du passe på statisk elektricitet:

Berør altid det blanke metal på et åbent kabinet, inden du berører andet inde i pc'en. Afladning af statisk elektricitet til de elektroniske dele kan ødelægge dem.

Sørg for hele tiden at berøre kabinettets blanke metal, mens du arbejder. På den måde vil både dig og din pc, have samme statiske spænding. Dermed vil der ikke kunne opstår gnister på grund af afladning imellem dig og pc'en,

(Man kan købe et antistatisk armbånd, der tages om håndleddet og forbindes til kabinettet, mens man arbejder med pc'ens indre dele).

Advarsel! - fasthold ventilatorerne

Inden du blæser med trykluft på dine køleventilatorer, så husk at blokere ventilatorernes rotation med en finger eller noget andet passende. Hvis du blæser på en ventilator med trykluft uden at holde den fast, så vil den rotere med et vildt højt antal omdrejninger. Det kan være ødelæggende for den (vingerne rives af på grund af centrifugalkraften).

Her er et billede af en processorkøler i en pc, der har været brugt jævnligt i ca. 3 år. Denne processor har været meget tæt på at "brænde af", på grund af overophedning.

Før rensning; støv blokerer for køleluften.

Efter rensning; næsten støvfri!

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP030-1 / 2017-04-01 13:27