Q Teknisk Leksikon om EDB, netværk, telefoni og elektronik

Fortsat fra

QoS

Quality of Service (EN/DK: Service-kvalitet / Tjeneste-kvalitet)

En teknologi, der benyttes i pakkebaserede datanetværk, som bevirker en prioritering af de overførte datapakker.

Der skelnes hovedsageligt imellem:

I et pakkebaseret datanetværk, opdeles de transmitterede data i små pakker, der indeholder en lille del af de samlede data. Hver datapakke transporteres ad den dataforbindelse i netværket, der for øjeblikket er kortest eller bedst tilgængelig. På den måde kan datapakker komme frem til modtageren med forsinkelse eller måske ligefrem i omvendt rækkefølge. Den applikation, som modtager dataene kan selv sætte datapakkerne sammen i den rigtige rækkefølge, men hvis der mangler en pakke i rækken, så må der ventes indtil den manglende datapakke fremkommer. På den måde kan der opstå kortvarige ophold i datastrømmen til den funktion, der skal arbejde videre med dataene.

Hvis datastrømmen skal sammensættes til en realtids-tjeneste, som f.eks. overførsel af tale eller video, så vil selv meget små pauser være stærkt generende. Quality of Service bevirker at datapakkerne er "mærket", så de har højere transmissions-prioritet end alle de "almindelige" datapakker, som godt kan vente en brøkdel af et sekund. På den måde sikres der en jævn datastrøm til realtids-tjenester.

QR-code

Quick Responce Code (EN/DK: hurtig respons; hurtig tilbagemelding/reaktion kode)

En 2 dimensional "stregkode" (en matrix), der kan aflæses af specielle scannere, samt mange mobiltelefoner med et indbygget kamera. 

De stregkoder, der består af en række lodrette sorte striber, som vi kender fra det lokale supermarked, læses kun i 1 dimension: Det vil sige på én række. QR-koder læses i 2 dimensioner: Det vil sige i rækker og kolonner. Der findes flere forskellige matrixkode systemer (ca. 45 stk.). Herunder vises de to mest almindelige.

Billedet til venstre viser en QR (Quick Response code). Den indeholder teksten: "Her er et eksempel paa en tekst".

En QR kan genkendes på de tre positionsmønstre placeret i 3 af symbolets hjørner.

QR blev udviklet år 1994 af den japanske virksomhed, Denso-Wave. De ejer patentet på QR-kode, men har frigivet den fulde specifikation, og ønsker ikke at forhindre andre i at bruge QR-koder. Den blev oprindeligt udviklet til at mærke varer og reservedele til biler, men bliver nu også benyttet til mange andre formål. Betegnelsen "QR code" er registreret som handelsmærke (TM) af Denso Wave Incorporated.

QR bruges i stadig større udstrækning på internettet, samt i trykte magasiner (reklamer, artikler m.m.). Formålet med at bruge QR-koder i disse medier er, at give brugerne en nem adgang til f.eks. en producents hjemmeside. Brugeren scanner blot koden med sin telefon, som dermed automatisk kan koble sig op til producentens hjemmeside (hvis koden indeholder et link til hjemmesiden).

Billedet til venstre viser en DM (Data Matrix code). Den indeholder teksten: "Her er et eksempel paa en tekst".

En DM kan genkendes på den L-formede udfyldte kant, samt de 2 brudte (stiplede) kanter på de modsatte sider.

DM blev udviklet og standardiseret i år 1989 af blandt andet NASA og United States Department of Defense. Det blev anvendt til mærkning i flere industrier ved fremstilling af elektronik og medicin, samt ved håndtering af postpakker.


 

Fortsættes

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP016-1Q / 2013-07-16 00:04