K Teknisk Leksikon om EDB, netværk, telefoni og elektronik

Fortsat fra

kabel


Kabel (1)

En kraftig fangline af bundtede (massive) metaltråde. Dette er den oprindelige gamle betydning af kabel.


Kabel (2)

Én enkelt multikore-leder (fler-/mange-trådet), som ikke vil knække, selvom den bevæges ofte.

En enkelt elektrisk leder, som består af flere massive tynde metaltråde (typisk kobber), der er bundtet. Lederen er typisk omgivet af en isolerende kappe, som på nedenstående billede.

Billedet viser en multikore-leder (en flertrådet leder).

Bemærk

"Kabel", betegner udelukkende selve den elektriske leder, uden den omgivende isolering.

Mange fabrikanter benytter betegnelserne fler- og mange-trådet således:

Se også ledning og tilledning.


Kabel (3)

"Kabel" eller "Installationskabel". Flere individuelt isolerede elektriske ledere (ledninger) omsluttet af en fælles kappe.

Lederne er opbygget som enkelt-kore (enkelt-trådet). Det er "stive" ledere, som vil knække, hvis kablet bevæges ofte. Derfor skal et kabel altid fastgøres til bygningsdele, eller fremføres via hulrum/kanaler, som er beregnet til at fremføre kabler. Et kabel skal altid afsluttes i en fastmonteret afslutning f.eks. en vægstikdåse.

Billedet viser et tværsnit af et kabel, med 5 ledere (centrum af kablet består af en plastiksnor, som har det formål at holde lederne på plads i kablet).

Den viste type kabel benyttes hovedsageligt i 230/400V el-installationer, i den fastgjorte installation, mens andre kabler (med tyndere ledere) benyttes i tele/data installationer f.eks. i netværks-installationer.

Billedet viser et kabel (beklager den forringede billedkvalitet).

Note:

Betegnelsen kabel bliver ofte misbrugt, som betegnelse for en tilledning, hvor de enkelte ledere er lavet af flere tynde metaltråde. Hvis du vil være helt sikker på et bestemt kabels opbygning, så skal du kontrollere fabrikantens tekniske beskrivelse af kablet (eller bruge dine øjne).

På engelsk betegnes et kabel med massive ledere med "solid".

Se også ledning og tilledning.

kabelmodem

Modem som tilsluttes et kabel-tv-system (dit kabel-tv antennestik) for at give adgang til Internettet. Der  oprettes en fast opkoblet dataforbindelse. Et kabelmodem udnytter kabel-tv-systemets store båndbredde til at modtage og sende data, og kan give høje transporthastigheder. Et kabelmodem opretter en asymmetrisk dataforbindelse, som overfører data digitalt. Det udnytter typisk en del af en en tv-kanal-plads til at oprette forbindelsen. Maksimal hastighed pr. UHF-kanal (6 MHz) er: 38/10 Mb/s, men det er muligt at benytte flere kanaler til én internetforbindelse, så der kan opnås større hastigheder.

Typiske downstream/upstream hastigheder på en kabelmodem forbindelse:

2/0,5 Mb/s

2/1 Mb/s

4/1 Mb/s

8/1 Mb/s

15/1 Mb/s

20/2 Mb/s

30/3 Mb/s

50/5 Mb/s

Brugersnitflade: 10/100 Mb/s Ethernet eller USB.

Note:

Forbindelser, med så høje hastigheder som 30/3 og 50/5 Mb/s, til privat brug er ofte pålagt en forbrugsbegrænsning på 200GB pr. måned. Har man brug for mere, regnes det ikke for et normalt forbrug for en enkelt privat forbruger. Data i disse mængder vil belaste det bagvedliggende netværk i en sådan grad, at det vil forhindre andre forbrugere i samme netværk i at kunne benytte deres forbindelse.

Kabelmodemforbindelser kan etableres med en båndbredde helt op til 400/108 Mbit/s, hvis der reserveres op til 10 kanaler i kabel-tv-anlægget. På grund af digitaliseringen af tv-signalerne frigøres der plads i kabel-tv-anlæggene. Det forventes at den frigivne plads kan udnyttes til datatransmission med en båndbredde op til 1 Gbit/s.

Se også DOCSIS.

kabling

Elektriske forbindelser imellem et eller flere steder (i en bolig) udført ved hjælp af kabler indeholdende  kobberledere (eller lys-ledere).

Generel betegnelse for kabler eller kabelsystemer, der benyttes i en bolig til at fremføre data-, telefoni- eller tv-signaler.

Se også struktureret kabling og PDS.

kapitæl

typografi-betegnelsen for et bogstav, der er udformet som et stort bogstav, men som har samme højde som de små bogstaver på linien.

HER ER STORE BOGSTAVER - her er små bogstaver -  her er kapitæler.

Se også: versal og minuskel.

karaktersæt

Et karaktersæt er en standard, der indeholder koder, som betegner, hvordan hver karakter skal vises på et stykke papir eller på en dataskærm.

Se artiklen om karaktersæt.

Se eventuelt også: OCR.

kb

Kilobit 1.000 bit (bemærk lille "k" og lille "b").

Benyttes ofte fejlagtigt også om 1.024 bit. Se "Kibi"

kB

Kilobyte 1.000 byte (bemærk lille "k" og stort "B").

Benyttes ofte fejlagtigt også om 1.024 byte. Se "Kibi"

kb/s

(kbps)

Kilobits per second. 1.000 bit per sekund. En overførselshastighed (bit rate) angivet i kilobit per sekund.

(bemærk lille "k" og lille "b"). Se også bit og 128/64 kb/s.

Note

kbps er ikke en korrekt betegnelse se bps

kB/s

(kBps)

kilobytes per second. Kilobyte per sekund. 1.000 byte per sekund. En overførselshastighed (byte rate) angivet i kilobyte per sekund.

(bemærk lille "k" og stort "B").

Note

kBps er ikke en korrekt betegnelse se bps

kHz

k-Hz; kilo-Hertz = 1.000 Hertz.

Se også Hz (Hertz).

Ki

(kibi)

Se præfiks, binære.

KiB

Kibi-byte.

1 KiB = 1.024 byte

Se også præfiks, binære.

Kib

Kibi-bit.

1 Kib = 1.024 bit

Se også præfiks, binære.

klient

(Dansk betydning: en person, der modtager en ydelse; svarer til det engelske "client").

En computer, der benytter forskellige udbudte tjenester på et datanetværk. Det kan f.eks. være fælles lagerplads til dokument-filer eller programmer, eller en hjemmeside fra en web-server.

Selve klient-funktionaliteten udgøres af et program, der afvikles på den computer, der skal være klient.

Se også server.

km

kilo-meter

1 kilo-meter = 1000 meter

km/h

kilo-meter per hour = kilometer per time

1 kilo-meter = 1000 meter.

koaksial-kabel

Et kabel med 2 ledere; en inderleder og en yderleder. Ko-aksial betyder "samme akse", og det hentyder til kablets opbygning: Når kablet ses i tværsnit, har inderleder og yderleder samme akse/centrum. Koaksial-kabel benyttes typisk til at fremføre antennesignaler i en bolig eller i kabelanlæg anbragt i jorden.

Inderlederen består af en kobberleder, der er omgivet af en isolationskappe. Yderlederen består af en rørlignende kappe, som omslutter inderlederen og dennes isolation.

Koaksial-kabler benyttes sædvanligvis til signaler med meget høje frekvenser. Det er f.eks. antennesignaler eller videosignaler. Kablets opbygning bevirker at det er meget "tæt"; der er stort set ingen signal-udstråling fra kablet, og det er meget modstandsdygtig over for uønsket indstråling fra andre elektriske signaler i omgivelserne.

Billedet viser 4 forskellige koaksial-kabler.

Kablets opbygning og materialer har indflydelse på dæmpningen (signaltab) igennem kablet. Generelt kan man sige, at jo tykkere et koaksialkabel er, desto mindre dæmpning er der igennem det.

Se numrene på billedet:

Nr. 1, 2 og 4 kan ligge nedgravet i jord, mens nr. 3 benyttes i indendørs installation.

 

Krydsfelt

Det sted i en kabling, hvor alle kablerne mødes.

Et krydsfelt er normalt udført, så alle kablerne er termineret (monteret/afsluttet) i et stik eller på et antal terminaler, som ved hjælp af patch-kabler kan forbindes indbyrdes, eller til et aktivt telefoni- eller data-udstyr.

Et krydsfelt behøver ikke at bestå af særligt mange termineringer; her er et billede af mit eget lokale krydsfelt.

Klik på billedet for at se en større udgave.

Se også struktureret kabling.

kryptering

(kryptografi)

Det at ændre (forvanske) data systematisk, så kun den modtager, der kender systematikken, kan genskabe de oprindelige data.

En mild form for kryptering er at bruge et andet bogstav end det, der oprindeligt skal bruges. Man starter med at lave et oversættelsesskema som kun afsenderen og modtageren af "de hemmelige data" kender.

Oprindeligt
bogstav
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Krypteret
bogstav
f e d i h g l k j o n m r q p u t s x w v æ z y a å ø c b

Hvis man krypterer udsagnet "en mild form" ved hjælp af skemaet ovenfor, bliver det til: "hq rjmi gpsr". Hvis modtageren også har samme skema, kan sætningen nemt de-krypteres igen, mens alle andre ikke kan forstå, hvad der står.

Ovenstående er en simpel form for kryptering, men ved at benytte mere avancerede systemer, kan det gøres næsten umuligt (dvs. meget tidskrævende) at bryde krypteringssystemet.

I dag findes der data-krypteringssystemer, som (når de benyttes korrekt) vil tage flere hundrede år at bryde; selv hvis der benyttes en super-computer, som udfører beregninger med hastigheder, der får en almindelig pc til at ligne noget, der omtrent har samme processorkraft som en kaffekande.

Se også: brute force

kV

kilo-Volt

Måleenhed for elektrisk spænding.

1 kilo-Volt = 1000 Volt.

Se også højspænding og præfiks, decimale.

Fortsættes

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP016-1K / 2016-03-04 21:23