(EN/DK: Hurtigt Ethernet) Betegnelse for Ethernet der kan overføre 100 Mb/s.
Er beskrevet i et tillæg til standarden IEEE 802.3.
Et kablet netværk, der er fremført fra et geografisk sted til et andet. Det kan for eksempel være kablingen imellem en telefoncentral og din bolig.
Begrebet "fastnet" opstod i forbindelse med at telefoni også kunne leveres via trådløse radiobølge-forbindelser. Det vil sige at enten er din telefonforbindelse leveret som en fastnettelefon (PSTN, ISDN IP-telefoni) eller som en mobiltelefon (GSM).
Se også fastnet-telefoni.
En fast opkoblet telefoniforbindelse. Fastnet-telefoni kan siges at være det modsatte af mobiltelefoni.
Note
Hvis din leverandør ikke har spærret for det, så kan din IP-fastnettelefon medtages til et andet sted end der, hvor den normalt er leveret. Det kræver blot at du medbringer IP-telefoniudstyret, samt at du kan koble dig op til din IP-telefoniudbyders server via en anden Internetforbindelse, der hvor du ønsker at bruge den.
På den måde kan du f.eks. tage din fastnet IP-telefon med til USA og stadig ringe hjem til Danmark til lokaltakst :-).
Frequently Asked Questions (EN/DK: Ofte Stillede Spørgsmål).
Til tider ses den "for-danskede" udgave OSS, men den er ikke internationalt kendt.
Advarsel
Pas nu på derude!
Strøm i boligens el-installationer er hovedsageligt farlig på følgende måder:
Som udgangspunkt er det udelukkende en autoriseret el-installatør, der må arbejde i den faste el-installation i en bolig. Der er dog nogle ganske få ting man selv må lave, hvis man besidder de korrekte færdigheder til at udføre arbejdet.
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sik.dk kan du finde en masse information om, hvad du selv må lave i en el-installation, og hvordan du laver det korrekt. Der kan du bl.a. downloade "Gør det selv"-brochuren: "Gør det el-sikkert - Råd om el-arbejde i hjemmet"
Rod i farverne
Du skal altid altid måle efter om ledernes anvendelse er som i det nedenstående. Installationen kan jo være lavet af en uautoriseret elektriker (eller et autoriseret fjols! ;-) ). Kontroller altid med en polsøger og/eller et multimeter (hvis du ikke ved, hvad det er og hvordan de bruges, så skal du IKKE pille ved installationen!).
Der har igennem tiderne været forskellig anvendelse af farverne. Før år 1974 var det almindeligt at bruge blå til Fase og sort til Nul eller hvid til Fase og sort til Nul.
Du kan møde installationer, der er oprettet før 1974, og udvidet senere. I sådan en installation kan anvendelsen af blå og sort skifte alt efter, hvor du er i installationen.
El installationen kan være udført på forskellige måder, men de mest udbredte er:
Installationsledning findes typisk som:
Installationskabel findes typisk som:
Der er igennem tiderne benyttet flere forskellige farvekoder for el-installationer. Ledernes anvendelse er udelukkende fastlagt for dem, der er mærket med grøn/gul og blå farve. Se tegningerne nedenfor. Farvekoden længst til venstre er nu gældende i hele EU:
En modstand kan være mærket med en farvekode for angivelse dens modstandsværdi.
Billedet herunder viser en modstand, der er mærket med 4 farveringe: Brun, Sort, Orange og Guld. Ved hjælp af tabellerne nedenfor, kan det tydes som:
(4 ringe i alt) 1. ring = 1, 2. ring = 0, 3. ring = 3 og 4. ring = 5%. Det vil sige værdien er = 10 × 103 = 10.000 ohm med 5 % tolerance.
Den viste modstand tåler en afsat effekt på 0,25 W
Ringene skal "læses" fra den ende, hvor trådlederen er nærmest farveringene. Som det ses på billedet, så kan der også være større afstand imellem multiplikatoren og toleranceringen. Det sikreste er dog at sammenligne den læste værdi med værdierne i tabellerne med Modstand standardværdier. Hvis værdien ikke findes i standardværdierne så er farvekoden sikkert læst bagfra.
Tabellen herunder viser hvilken betydning de enkelte farveringe tillægges, afhængigt af hvor mange der er i alt:
Antal farveringe |
Betydende cifre Værdi |
Multiplikator × |
Tolerance ± |
Diverse |
||
---|---|---|---|---|---|---|
3 | 1. ciffer | 2. ciffer | Multiplikator | |||
4 | 1. ciffer | 2. ciffer | Multiplikator | Tolerance | ||
5 | 1. ciffer | 2. ciffer | 3. ciffer | Multiplikator | Tolerance | |
6 | 1. ciffer | 2. ciffer | 3. ciffer | Multiplikator | Tolerance | Temp. koefficient |
Det mest almindelige er farvemærkning med 4 eller 5 farveringe. Den 6. ring kan angive Temp. koefficient eller fejlraten. Det forekommer typisk kun på komponenter, der er beregnet til militære formål.
Tabellen herunder viser farvekoden for modstande i standarden EN 60062:2005.
Farve | Betydende cifre |
Multiplikator | Tolerance | Temp. Koefficient (ppm/K) | Fejlrate | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sort | 0 | ×100 | - | - | 250 | U | ||
Brun | 1 | ×101 | ±1% | F | 100 | S | 1% | |
Rød | 2 | ×102 | ±2% | G | 50 | R | 0,1% | |
Orange | 3 | ×103 | - | - | 15 | P | 0,01% | |
Gul | 4 | ×104 | ±5%Note 1 | - | 25 | Q | 0,001% | |
Grøn | 5 | ×105 | ±0,5% | D | 20 | Z | ||
Blå | 6 | ×106 | ±0,25% | C | 10 | Z | ||
Violet | 7 | ×107 | ±0,1% | B | 5 | M | ||
Grå | 8 | ×108 | ±0,05% |
±10%Note 1 | A | 1 | K | |
Hvid | 9 | ×109 | - | - | - | - | ||
Guld | - | ×10-1 | ±5% | J | - | - | ||
Sølv | - | ×10-2 | ±10% | K | - | - | ||
Ingen | - | - | ±20% | M | - | Note 2 | ||
|
Note
Den fysiske udformning og størrelse af modstanden har ikke noget at gøre med modstandens ohmske værdi. Den fysiske størrelse af modstanden betyder derimod noget for hvor meget effekt, der kan afsættes i modstanden. En fysisk stor modstand kan aflede mere varme til den omgivende luft, og kan derfor tåle en større effekt, end en lille modstand.
Se også Modstand og Modstande Standard-værdier.
Farvekode for UTP-telefonikabler anvendt i mindre boliginstallationer i Danmark op til omkring år 2006.
Nedenstående farvekoder er blevet anvendt i boliginstallationer for telefoni ved Fyns Telefon og TDC i Danmark op til omkring år 2006. Kablerne er af typen UTP-kabler med massive 0,5 mm (diameter) kobberledere beregnet for fastmonteret installation. Det 8-tråds kabel er af kvaliteten Cat 5, selvom det ikke er mærket med dette.
Note:
I de senere år er der anvendt UTP-kabler Cat 5e med den farvekode, der anvendes til T568A. Jeg er ikke klar over om de nyere kabler er typemærket på kabelkappen, som det er tilfældet med kabler beregnet for datanetværk.
|
|
|
|
Floppy Disk Drive (EN/DK: blød (slatten) skive drev) = Diskettedrev.
Navnet stammer fra en tidlig udgave af en diskette, som var ret blød. "Floppy" er engelsk og betyder "slatten" eller "slasket".
Se også diskette.
Se RCD.
(EN/DK: celle; afgrænset rum)
Dækningsområde for 1. stk. radiosender, der håndterer datatransmission eller mobiltelefoni.
Femtocell basestationer har typisk en sendeeffekt <1 W (rækkevidde ≤ 10 meter).
Størrelsen af den enkelte celles udstrækning er ikke fastlagt ved nogen teknisk standard. Dette gælder også for de navngivne celler, hvor navnet hentyder til størrelsen: cell, macrocell, microcell, picocell og femtocell.
Datanetværk hvor datatransmissionen foregår via kabler, der indeholder optiske-fibre (lysleder-fibre).
Se FTTP.
Se filtype.
En filtype udgøres af en del af et data-filnavn. Filtypebetegnelsen bruges, f.eks. i operativsystemet (OS) Windows, til at afgøre, hvilket program, der skal bruges til at åbne og bearbejde en given datafil.
Filtypebetegnelsen udgøres typisk af tre stk. bogstaver, der placeres adskilt fra selve filnavnet med et punktum. F.eks. "mitbrev.doc".
Filtypebetegnelsen kan være skjult af pc'ens operativsystem, så man kun kan se selve filnavnet i fillister m.m. Dette er er funktion, der kan vælges eller fravælges af brugeren.
Typiske filtyper i Windows er f.eks.:
Type | Eksempel på anvendelse |
---|---|
.bmp | Billed/foto med mange farver (høj billedkvalitet og stor filstørrelse) |
.doc | Avanceret tekstbehandlingsdokument (Microsoft Office Word) |
.gif | Grafik/stregtegning med få farver (lille filstørrelse); én fil kan indeholde flere billeder og kan benyttes til simpel animation. |
.htm .html |
HTML-dokument (Internetside, som kan vises med Microsoft Internet Explorer) |
.jpg | Billed/foto med mange farver og komprimering (god/lav billedkvalitet og lille filstørrelse) |
.odf | Avanceret tekstbehandlingsdokument (LibreOffice, OpenOffice med
flere). Open Document Format (ODF). Åbent dokument format, der vinder mere og mere udbredelse, idet man ikke er bundet til én bestemt software-leverandør. |
.png | Grafik/stregtegning med få farver (lille filstørrelse). |
.rtf | Avanceret tekstbehandling. Kan læses og skrives af de fleste tekstbehandlingsprogrammer, men indeholder ikke programmernes allermest avancerede funktioner. |
.tif | Billed/foto med mange farver (høj billedkvalitet og stor filstørrelse) |
.txt | Simpelt tekstdokument (notesblok) |
.xls | Regneark (Microsoft Office Excell) |
En firewall er en enhed, som overvåger og begrænser adgangen til og fra netværk, med det formål at beskytte data og computerne på netværket. Adgangen begrænses ved udelukkende at tillade typer af datastrømme, der tjener et formål, som på forhånd er defineret i firewall'en som ønsket.
Der findes 2 typer firewall.
En typisk anvendelse af en software firewall ses i en pc, som via et modem kobles direkte op imod Internettet.
(EN/DK: firm-ware; firm: fast, sikker; ware: en vare, isenkram)
Firmware forkortes FW.
Firmware er en betegnelse for programmel, som er lagret i en hukommelse, der kan bevare firmwaren, selv om der ikke er strøm til det udstyr, som indeholder firmwaren.
Det kan f.eks. være det program som styrer et modem eller en processorstyret vaskemaskine. Programmet bliver lagret af udstyrets fabrikant i en elektronisk kreds, som brugeren ikke kan ændre.
De senere år er det dog blevet almindeligt for dataudstyr at brugeren selv kan "opdatere" sit købte udstyr, hvis fabrikanten udsender en ny firmware. Det er dog normalt kun for "eksperter" at opdatere firmwaren i et udstyr. Hvis en sådan opdatering går galt, er udstyret ubrugeligt; kun fabrikantens værksted kan bringe det tilbage til brugbar tilstand.
En dataskærm med en plan flade for fremvisning af data, billeder, film m.m.
Kabinettet, som skærmen er indbygget i, er ikke særligt dybt (1-10 cm), set i forholdet til en dataskærm med et billedrør (45-90 cm).
Modsat et billedrørs buede billedflade, så er en fladskærm altså helt flad. Fladskærme begyndte at blive masseproduceret omkring år 2000, og og har nu (år 2011) helt erstattet brugen af billedrør i både dataskærme og i TV'er.
Fladskærms-TV findes overordnet i to forskellige teknologier: LCD-TV eller plasma-TV. Herunder ses en sammenligning af kendetegnene for de to typer:
LCD-TV | Plasma-TV |
---|---|
Billed-kontrast lidt svag. Sort farve gengives ikke som helt sort og farverne gengives uden den helt kraftige lysstyrke. |
Stor billed-kontrast. Sort farve gengives godt og farverne kan gengives med kraftigt lys. |
Ikke helt naturtro farver. Farverne gengives ikke helt korrekt. Det har dog kun lille betydning i den daglige brug af skærmen. |
Klare naturtro farver. Sort gengives som sort og farverne er klare og lysstærke. |
Træghed i billedet, når en figur bevæger
sig hen
over billedfladen. Trægheden er dog næsten elimineret med den løbende udvikling. Billedets opdateringshastighed skal være så lille som mulig. Dvs. <10 ms, men kig på et billede med figurer i bevægelse (sport eller actionfilm): Hvis der ikke er et sløret spor efter en figur, der bevæger sig hurtigt hen over billedfladen, så er skærmen i orden. |
Ingen træghed i billedet, når en figur bevæger sig hen over billedfladen. |
Begrænset betragtningsvinkel. Billedet ses kun i fuld kvalitet, hvis man ser på billedfladen direkte forfra. Skærmene bliver dog hele tiden bedre, så husk at kontrollere, at TV'et, som du vil købe, kan ses i en god kvalitet, selvom man ikke sidder lige foran det. Ved skærme i dårlig kvalitet kan man typisk kun se billedet i fuld kvalitet i en vinkel på op til 50° ud til siden, mens man ved en skærm i god kvalitet kan se billedet helt ud til 80°. |
Ingen begrænsning i betragtningsvinklen. Skærmbilledet kan ses fra alle vinkler i samme kvalitet, som det ses lige forfra. |
Både små og store skærme. LCD-skærme kan fås i meget små størrelser (bruges f.eks. i mobiltelefoner), og har typisk en meget fin opløsning. Det giver et flot billede, selvom man er ganske tæt på skærmen (velegnet til både små og store skærmstørrelser i både små og store rum). |
Store skærme. Typisk skærmstørrelser fra 37 tommer eller større, idet der er grænser for hvor små plasmacellerne kan produceres. Opløsningen i billedet er altså lidt "grov", og kræver en hvis afstand imellem TV'et og brugeren. Til gengæld er billedet lysstærkt, og det giver et flot billede i større lokaler. |
Overflade og refleksioner i skærmfladen. Skærmen er typisk beskyttet af en plastplade med en mat overflade. Det afhjælper problemer med reflekser i skærmen, når den benyttes i et lyst rum (til gengæld kan der så være problemer med at få lysstyrke nok på billedet). |
Overflade og refleksioner i skærmfladen. Skærmen er beskyttet af en glasplade med blank overflade, hvilket giver samme problemer med reflekser som et almindeligt billedrørs-TV i et lyst rum. |
Holdbarhed. Mere end 8 år ved almindeligt brug i et privat hjem. |
Holdbarhed. Mere end 8 år ved almindeligt brug i et privat hjem. |
Note
LCD-TV er det mest udbredte og billedkvaliteten nærmer sig det perfekte. Se mere under LCD-TV.
Se også LCD-TV, LED-TV, plasma-TV og skærmstørrelser.
Billedforbedringsteknologi for fladskærme er en ikke-nærmere-defineret kombination af:
Interpolation kan foretages både imellem de enkelte billedpunkter billedet, samt fra det ene billede til det næste. I korte træk går det ud på at beregne og vise nogle ekstra mellempunkter i billedet. Mellempunktet beregnes ud fra indholdet i det aktuelle billede, samt indholdet i det næste billede. På den måde får man en mere jævnt glidende gengivelse af ting, der er i bevægelse i billedet.
Alle fladskærme benytter en lignende teknik, men fabrikanterne har opfundet hver sin betegnelse for denne billedforbedring.
Eksempler på betegnelser for billedforbedringsteknologi:
Se USB-drev.
Se USB-drev.
Flash RAM er en elektronisk data-hukommelse, der ikke behøver strøm for at kunne bevare de indlæste data, - en såkaldt non-volatile (ikke-flygtig) hukommelse.
Flash RAM blev udviklet af Toshiba 1980’erne. Det er siden da blevet den foretrukne form for hukommelse i udstyr, som indeholder data, der skal bevares selvom strømforsyningen afbrydes.
Flash RAM findes i flere forskellige udgaver, som adskilles af både den fysiske form og den hastighed, hvormed data kan skrives og læses.
Flash RAM benyttes f.eks. i:
Når der oplyses en skrivehastighed for en flash RAM, så benyttes der den samme hastighedsreference som for CD-ROM-drev. Det vil sige 1 gange hastighed er = 150 kB/s.
Der skelnes ofte imellem følgende (læse/skrive-hastighed):
Standard Flash RAM:
Highspeed (højhastighed) Flash RAM:
Se diskette.
Frekvensmodulation.
Frekvensmodulerede signaler benyttes bl.a. til at udsende radiofoni (musik og tale) trådløst via højfrekvente radiobølger.
FM-radiofoni er en analog radio-teknologi, der giver ganske god lyttekvalitet, hvis der er gode modtageforhold. FM-radiofoni udsendes i frekvensbåndet 87,50-108 MHz, der ligger i VHF-båndet.
FM-radiofoni via antenne forventes helt udfaset i Danmark omkring år 2019. Til den tid vil der blive udsendt radiofoni via digitale bæremedier (måske DAB, DAB+ eller DVB-T2A (DVB-T2-lite)). Den teknologi, der skal afløse FM-radiofonien, er ikke fastlagt endnu (år 2016), men det er vigtigt at den endelige teknologi bliver besluttet på europæisk niveau (hvis din bilradio skal kunne bruges uden for Danmarks grænser).
Note
Yousee (Dansk udbyder af signaler for modtagelse af radio og tv-programmer) har annonceret at de vil ophøre med at udsende FM-radio-signaler i begyndelsen af år 2017. Så vidt vides vil de fortsat udsende radioprogrammerne via DVB-C i deres antenneanlæg, så du kan modtage radioprogrammerne via dit tv, eller en ekstern boks.
Der er stor usikkerhed omkring både programmer og modtagerteknik, der vil kunne benyttes fra år 2016 og frem.
Længde-målenenhed (benyttes hovedsageligt i engelsktalende lande):
International foot (fod) = 0,3048 m
Enhed | forkortelse | Relative værdi af 1 Yard |
Svarer til (i det metriske system): |
---|---|---|---|
inch | in | 1⁄36 | 2,54 cm |
foot | ft | 1⁄3 | 30,48 cm |
yard | yd | 1 | 91,44 cm |
mile | mi | 1760 | 1609,344 m |
(EN/DK: free-ware; free: gratis; ware: en vare, isenkram).
Freeware er software som programmøren gratis stiller til rådighed for alle uden tidsbegrænsning.
Freeware er kendetegnet ved at det:
Se også open source, shareware og adware.
Frekvens angiver, hvor mange gange pr. sekund en tilbagevendende hændelse forekommer.
Frekvens angives i Hz (hertz). 1000 Hz er = 1000 hændelser pr. sekund.
Tiden fra den første hændelse begynder, og frem til den næste gentagne hændelse begynder, kaldes periodetiden.
Hz er den reciprokke værdi af periodetiden for den enkelte hændelse. Hvis hændelsen tager 0,001 sekund så er frekvensen altså 1 / 0,001 = 1000.
Free to Air (EN/DK: gratis/frit til luften)
Tv- eller radio-programmer, der udsendes således at de kan modtages ved brugeren på standard modtagerudstyr (tv, radio m.m.) via en lokal antenne. Et FTA-program er gratis at modtage, og er dermed ikke krypteret eller spærret på nogen måde.
Free to Air programmer er altså det modsatte af krypterede programmer. For at kunne modtage og benytte krypterede programmer kræves der et specielt udstyr og en abonnementsaftale med programleverandøren.
Se også FTC.
Der er selvfølgelig :-) en dansk undtagelse for FTA: Se Medielicens.
Free to Cable (EN/DK: gratis/frit til kabel)
Tv- eller radio-programmer, der udsendes således at de kan modtages ved brugeren på standard modtagerudstyr (tv, radio m.m.) via et lokalt kabel-tv-anlæg. Et FTC-program er gratis at modtage, og er dermed ikke krypteret eller spærret på nogen måde.
Free to Cable programmer er altså det modsatte af krypterede programmer. For at kunne modtage og benytte krypterede programmer kræves der et specielt udstyr og en abonnementsaftale med programleverandøren.
Se også FTA.
Der er selvfølgelig :-) en dansk undtagelse for FTC: Se Medielicens.
File Transfer Protocol. (EN/DK: datafil overførsels protokol) Protokol som anvendes til overførsel af data imellem computere. Er en del af TCP/IP protokollen, og er beskrevet i standarden RFC 959.
Foild Twisted Pair (EN/DK: folieret (folie-beklædt) snoet par).
Skærmet kabel; det vil sige at bundtet af lednings-par er omgivet af et lag metalfolie. FTP-kabler anvendes hovedsageligt til data- og telefoni-installationer.
Dette er ikke en standard-betegnelse, så hvis du vil være helt sikker på hvordan et bestemt kabel er opbygget, så skal du tjekke kablets datablad ved fabrikanten. Se UTP for de standardiserede betegnelser.
En FTP-server benytter protokollen FTP for at overføre data.
Det er en kraftig computer på et datanetværk, der tilbyder brugerne at gemme eller hente datafiler på/fra serverens lagerplads (en computers harddisk).
Selve FTP-serverens funktionalitet er et program, der afvikles på en computer.
Man kan oprette forbindelse til en FTP-server ved at bruge et specielt FTP-klientprogram eller sin Internetbrowser.
Hvis man vil oprette forbindelse til en FTP-server ved hjælp af sin internetbrowser, så skal man skrive navnet i adresselinien således; ftp://navn.dk. "ftp:" angiver at det er FTP-protokollen, der skal bruges for at kontakte serveren, og "navn.dk" er adressen på serveren.
Se også web-server.
Fiber To The Curb (EN/DK: Lysleder til kantstenen) eller Fiber To The Cabinet (EN/DK: Lysleder til skabet).
Datanetværk der ved hjælp af PON teknologi (fiberoptiske kabler (lysledere)), etablerer et højhastigheds datanetværk, som afsluttes i et teknikskab, der placeres centralt i et boligområde. Fra teknikskabet deles og videreføres datanetværket via kobberkabler (UTP eller Koaksialt) ud til den enkelte brugers bolig. Rækkevidden er ca. 300 m ved en båndbredde over 100 Mb/s.
Fiber To The Building (EN/DK: Lysleder til bygningen / ejendommen)
Bliver også betegnet som: Fiber To The Basement (EN/DK: Lysleder til kælderen)
Datanetværk der ved hjælp af PON teknologi (fiberoptiske kabler (lysledere)), etablerer et højhastigheds datanetværk, som afsluttes i en ejendoms kælder (eller et andet sted i ejendommen). Derfra deles og videreføres dataforbindelsen typisk via en Cat. 5 eller Cat 6. kabling ud til den enkelte brugers bolig eller kontor.
Fiber To The Home (EN/DK: Lysleder til hjemmet / boligen)
Datanetværk der ved hjælp af PON teknologi (fiberoptiske kabler (lysledere)), etablerer et højhastigheds datanetværk, som afsluttes helt ude i den private brugers bolig.
Fiber To The Neigbourhood (EN/DK: Lysleder til nærområdet) eller Fiber To The Node (EN/DK: Lysleder til fordelingspunktet).
Datanetværk der ved hjælp af PON teknologi (fiberoptiske kabler (lysledere)), etablerer et højhastigheds datanetværk, som afsluttes i et teknikskab, der placeres centralt i et boligområde. Fra teknikskabet deles og videreføres datanetværket via kobberkabler (UTP eller Koaksialt) ud til den enkelte brugers bolig. Rækkevidden er ca. 1500 m ved en båndbredde over 100 Mb/s.
Fiber To The Premises (EN/DK: Lysleder til lokalerne / lokaliteterne)
Højhastigheds datanetværk sammenkoblet ved hjælp kabler, der indeholder optiske fibre (kabler der indeholder lysledere), som afsluttes helt ude i den enkelte brugers lokale. Det vil sige direkte i et kontor eller i en privatbolig.
Det fiberoptiske datanetværk etableres og ejes typisk af et firma i forsyningsbranchen (f.eks. en el-, vand-, varme- eller televirksomhed), mens de tjenester der overføres via netværket leveres af en "tjeneste-udbyder". "Tjenesterne" består af datatjenester, der transporterer f.eks. Internet, TV, video m.m., der leveres direkte til den enkelte forbruger via det fiberoptiske net.
Inden du kan benytte dig af tjenesteudbyderens tilbud, så skal du først tilsluttes det lokale fiberoptiske datanetværk. Når du først har det installeret, så kan du begynde at lave aftaler med de tjenesteudbydere, der findes på netop dette netværk. Der betales særskilt både for selve tilslutningen til det fiberoptiske netværk, samt for de datatjenester som den enkelte bruger køber ved tjenesteudbyderne. Det vil sige én månedlig afgift blot for tilslutningen til det fiberoptisk netværk, plus én månedlig afgift for hver datatjeneste; f.eks. for en Internetforbindelse.
Bemærk
Denne opdeling med én udbyder af transportvejen og en anden udbyder af nyttetjenesten er rent markedsmæssigt et helt nyt tiltag. Samtidigt tør jeg godt spå, her i år 2007, at det vil tage nogle år inden den private forbruger tager dette koncept til sig; ikke mindst på grund af de typiske priser i år 2007:
Ydelse | Pris | Forventet forbruger-glæde |
---|---|---|
Etablering af fiber forbindelse med Internet og telefoni | 3.000 - 6.000,00 kr. engangsudgift | ¦-( |
Løbende udgift for lyslederforbindelsen til fibernettet (den tomme) | 150 - 200,00 kr. pr. måned | :-( |
Løbende udgift for "pakke" med Internet (10Mb/10Mb) og telefoni | 200-400,00 kr. pr. måned | :-| |
Løbende udgift for forbrug på Telefoni (samtaler) | Gennemsnitlige telefoni-priser | :-| |
Løbende udgift til bredbånds-tv på ét tv-apparat | 70 - 500 kr. pr. måned (30 typiske programmer ca. 250 kr.) |
:-| |
FTTP leveres typisk (i år 2010) med båndbredden 10 til 50 Mb/s downstream og 2 til 10 Mb/s upstream, men kan levere helt op til 2,5 Gb/s.
Der findes to overordnede opbygninger af FTTP netværk.
Tegningen herunder viser en oversigt over enhederne i FTTP:
FTTC og FTTN fremføres det sidste stykke via kobberkabler. Forbindelsen oprettes ved hjælp af forskellige typer VDSL.
Forbindelsestype | Båndbredde op til: Download/Upload |
Maksimal længde kobber-kabelstrækning m |
FTTC: | 100/100 | 300 |
FTTN: | 52/52 | 1500 |
Full High Definition (EN/DK: Fuld (komplet) Høj opløsning).
Et TV-apparat med en billedopløsning på 1920x1080 pixel. TV'et kan vise den fulde HD-opløsning. Det kan f.eks. bruges sammen med en settop box, HD-Recorder eller andre enheder, der afgiver signaler for ægte HDTV.
Full HD er en uofficiel mærkning, der opstod inden den officielle mærkning af HD-udstyr fremkom; se HD.
Full HD, at en eller flere af nedenstående egenskaber kan gælde for et HD-udstyr (der er ingen garanti, idet Full HD er en uofficiel betegnelse):
Se også HD.
Se firmware.
Fixed Wireless Access (EN/DK: Fast Trådløs Adgang) en trådløs netværks-forbindelse, der oprettes ved hjælp af en udendørs monteret antenne, som står i radioforbindelse med en sender/modtager i nærheden af dit hus. Antennen er ca. 20x20x5 cm, og er tilsluttet en sender/modtager som leveres af ISP'en.
Netværksforbindelsen kan f.eks. være en Internetforbindelse eller en intern netværksforbindelse i en virksomheds datanetværk.
Typisk overførselshastighed fra 2Mb/s til 192Mb/s.
FWA er endnu ikke særligt udbredt til private, men benyttes hovedsageligt i erhvervslivet.
Se også WirelessMAN.
Den fysiske adresse består af en række Hexa-decimale tal, der helt unikt i verden identificerer netværksudstyr; f.eks. netkortet i din pc. Den fysiske adresse kaldes også for en MAC-adresse.
Se også protokol-adresse.
Når du skal indgå en aftale med en ISP, om at blive tilsluttet til Internettet, så skal du måske oplyse en fysisk adresse på det udstyr, der skal tilsluttes. Du kan også få brug for at oplyse en fysiske adresse, hvis du skal tilsluttes et kollegienetværk eller netværket på en uddannelsesinstitution.
Der kan være 2 scenarier, hvor du skal oplyse en fysisk adresse:
Hvis.... | Så.... |
---|---|
....din pc skal tilsluttes direkte til Internettet. Kun én pc tilsluttes. Den kobles direkte til modemmet. ADSL eller kabel-tv-anlæg:
Erhvervs-, uddannelses- eller kollegienetværk:
|
....skal du oplyse din pc's fysiske adresse. Se vejledningen under denne tabel. |
....din pc skal tilsluttes via en router Routeren kobles til modemmet og din pc kobles til routeren. Med en router kan du tilslutte flere pc'er til din internetforbindelse. Det kan f.eks. være en router med porte for 4 stk. pc og/eller trådløst netværk. Alt efter hvilken type router du har, så kan pc'erne tilsluttes enten med et patch-kabel (ledning) og/eller trådløst. ADSL eller kabel-tv-anlæg:
Erhvervs- eller kollegienetværk:
|
....skal du oplyse din router's fysiske adresse. Den står ofte i bunden af udstyret på en mærkat. Hvis dette ikke er tilfældet så skal du se i vejledningen til din router, hvordan du kan finde dens MAC-adresse. |
Du kan se din pc's "Fysiske adresse" i Windows på følgende måde:
Der kan være adresser på flere udstyr i oversigten, men det vil sædvanligvis være en adresse under "Fast Ethernet NIC" eller lignende "NIC", du skal oplyse til din ISP.
Her er et eksempel på oplysningerne:
Microsoft Windows XP [version 5.1.2600]
(C) Copyright 1985-2001 Microsoft Corp.
C:\Documents and Settings>ipconfig /all
Windows IP-konfiguration
Værtsnavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . : arbejdspc
Primært DNS-suffiks. . . . . . . . . . . . . :
Nodetype . . . . . . . . . . . . . . . . . . : Ukendt
IP-routing aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej
WINS-proxy aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej
Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:
Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . :
Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Realtek RTL8139 Family PCI
Fast Ethernet NIC
Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-10-A7-0C-FF-FF
Dhcp aktiveret . . . . . . . . . . . . . . . : Ja
Automatisk konfiguration aktiveret . . . . . : Ja
IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.1.31
Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0
Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.1.1
DHCP-server. . . . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.1.1
DNS-servere. . . . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.1.1
Rettigheden opnået . . . . . . . . . . . . . : 3. oktober 2006 21:36:36
Rettigheden udløber. . . . . . . . . . . . . : 13. oktober 2006 21:36:36
C:\Documents and Settings>