L Teknisk Leksikon om EDB, netværk, telefoni og elektronik

Fortsat fra

LAN

LAN er en forkortelse af Local Area Network (EN/DK:: Lokal område netværk).

Det er et data-netværk, som strækker sig over et relativt lille geografisk område. Det forbinder typisk et antal pc'ere, printere, servere eller andre dataudstyr i én erhvervs-bygning eller én privat bolig, så de kan udveksle data med hinanden.

Et LAN er ofte en kombination af både kablede forbindelser til stationære enheder, samt trådløse forbindelser til bærbare enheder. Betegnelsen LAN omfatter altså ikke udelukkende en rent fysisk kabling, men hele netværket, hvor datapakker fra det lokale netværk kan tilgås.

 

 

 

Se også WLAN og WAN.

laser

En laser er et instrument, som frembringer en koncentreret tynd lysstråle, med meget højt energiindhold. Afhængigt af laserlysets bølgelængde, kan det være synligt eller usynligt for det menneskelige øje. Kraftigt laserlys (synligt eller usynligt) er skadeligt for det menneskelige øje, idet det kan ødelægge øjets nethinde, så man bliver blind. Hvis det er en kraftig laser kan nethinden brænde væk øjeblikkeligt. 

Lysstrålens energi omsættes til varme i det materiale den rammer. Laserlys kan være så kraftigt, at det på en brøkdel af et sekund kan smelte og gennemtrænge metal.

Betegnelsen laser er dannet af forbogstaverne i engelsk: "light amplification by stimulated emission of radiation", dvs. "lysforstærkning ved stimuleret udsendelse af stråler".

Laserlys har mange anvendelsesmuligheder. Det anvendes alt efter formål i forskellige svage eller kraftige udgaver f.eks. til:

Alt laserudstyr skal være mærket med, at det er et laserprodukt, samt den tilhørende klassebetegnelse. Alle relevante advarsler skal være på dansk.

Klasserne angiver:

Klassebetegnelse Afgivet effekt og beskrivelse

... og husk at laserlys kan være usynligt,

så hold det væk fra dine og andres øje

Klasse 1 Under 0,39 mW

Klasse 1 er tilladt for legetøj

Klasse 2 Under 1 mW

Kan give forbigående ubehagelig blænding
og er ikke sikker at betragte direkte.

Klasse 3R Under 5 mW.

Kan give øjeblikkelige øjenskader.

Klasse 3B Under 500 mW

Kan give øjeblikkelige øjenskader.

Klasse 4 Større end 500 mW

Kan give øjeblikkelige øjenskader (eller brænde hul igennem hele dit hoved).

LCD

Liquid Crystal Display (EN/DK: flydende krystal display (skærm)).

Teknologi der benyttes til at fremstille skærme (billedskærme/dataskærme), der kan fremvise billeder eller tekst og tal.

LCD-skærme danner billedet ved hjælp af en skærm, der belyses bagfra med en CCFL lyskilde (Cold Cathode Flourescent Lamp) eller en LED lyskilde (lysdiode). Skærmen indeholder en masse små celler, der med en styrespænding kan bringes til enten at spærre for baggrundslyset eller slippe det igennem (se TFT).

LCD-skærme findes både for sort/hvid- og farve-gengivelse.

Se også Fladskærm, LCD-TV og LED-TV.

LCD-TV

Fladskærms TV, der benytter LCD / CCFL-teknologi eller LCD / LED-teknologi til at danne billedet.

En LCD-skærm danner billedet ved hjælp af en skærm, der belyses bagfra. Skærmen indeholder en masse små celler, der slipper lys igennem i farverne rød, grøn eller blå, når de bliver tilført strøm.

De første LCD-TV var meget dyre, men omkring år 2005, var prisen faldet så meget, at de var til at købe for de fleste.

LCD-skærme er i en løbende udvikling, og bliver hele tiden forbedret. I løbet af de seneste år er der sket en voldsom forbedring af LCD-farveskærmen, samtidigt med at priserne er faldet (skrevet år 2011). De er nu i stand til at levere et billede i en god kvalitet. CCFL-lyskilden er ved at blive afløst af LED (lysdioder). Det er de såkaldte LED-TV.

Der findes 5 typer LCD-TV. Fælles for alle typer er den forreste LCD-skærm (nærmest den betragtende person). Billedet dannes ved hjælp af LCD-skærmen, der belyses bagfra. Skærmen indeholder en masse små celler, der slipper filtreret lys igennem i farverne rød, grøn eller blå, når de bliver tilført strøm.

Baggrundsbelysningen er udført efter én ud af de følgende 5 typer tv-skærme:

  1. LCD-TV (LCD / CCFL / Kantbelyst)
    Lysgiveren er et eller flere tynde lysstofrør (CCFL) med hvidt lys. Lysgiveren sidder i kanten af skærmen. Baggrundslyset er jævnt fordelt over hele skærmen.
  2. LED-TV (LCD / Hvid LED / Kantbelyst)
    Lysgiveren er flere hvide lysdioder (LED), der sidder i kanten af skærmen. Baggrundslyset er jævnt fordelt over hele skærmen.
    Ofte set engelsk betegnelse i markedsføring: Edge LED.
  3. LED-TV (LCD / Hvid LED / Dynamisk kantbelyst)
    Lysgiveren er flere hvide lysdioder (LED), der sidder i kanten af skærmen. Baggrundsbelysningen er opdelt i flere separate områder af skærmfladen. Afhængigt af billedindholdet, så kan hver område styres til at afgive en passende lysstyrke.
    Ofte set engelsk betegnelse i markedsføring: Dynamic/intelligent Edge LED.
  4. LED-TV (LCD / Hvid LED / Dynamisk Baggrundsbelyst)
    Lysgiveren er flere hvide lysdioder (LED), der sidder bag ved skærmen. Baggrundsbelysningen er opdelt i flere separate områder af skærmfladen. Afhængigt af billedindholdet kan hver område styres til at afgive en passende lysstyrke. Dette giver stor farveægthed og stor kontrast.
    Ofte set engelsk betegnelse i markedsføring: Dynamic/intelligent/smart LED array.
  5. LED-TV (LCD / RGB-LED / Dynamisk Baggrundsbelyst)
    Lysgiveren er flere RGB-LED (rød, grøn, blå - lysdioder), der sidder bag ved skærmen. Ved at blande farverne kan de afgive farvet eller hvidt lys. Baggrundsbelysningen er opdelt i flere separate områder af skærmfladen. Afhængigt af billedindholdet kan hver område styres til at afgive en passende farve og lysstyrke. Dette giver stor farveægthed og stor kontrast.
    Ofte set engelsk betegnelse i markedsføring: Dynamic/intelligent/smart RGB-LED array.

Bemærk

De sidste 4 typer kaldes alle for LED-TV, men er altså vidt forskellige. Der findes ingen standardiserede betegnelser for disse teknologier.

Alle 5 typer giver et godt billede, men billedkvaliteten er stigende fra nummer 1 til nummer 5 (det er prisen også).

Udover selve skærmtypen, så har den elektronik, der danner selve billedinformationen stor betydning for hvordan billedets kvalitet opleves. Det er altså vigtigt at du selv sammenligner billedkvaliteten på de tv-apparater, du ser ved din forhandler, inden du køber et nyt tv.

Type 2 og 3 bruger mindst strøm under anvendelse (her i år 2011; - og det bliver sikkert endnu bedre med tiden).

Betragtningsvinkel

Et LCD-TV giver det bedste billede, når det betragtes lige forfra. LCD-skærmene bliver dog forbedret løbende, og vil nu ofte kunne betragtes med et billede i god kvalitet indenfor 140-160°. Betragtningsvinklen er ofte opgivet i salgsmateriale som summen af de to sidevinkler. Der er ingen regler for, hvordan man skal bedømme billedets kvalitet i forholdet til betragtningsvinklen, så det er en god ide at afprøve det selv, inden du køber et nyt TV.

Tegningen herunder viser betragtningsvinklerne for et typisk LDC-tv. Her maksimalt 160°.

Se også LED-TVplasma-TV, Fladskærm og skærmstørrelser.

LED

Light-Emitting Diode (EN/DK: lys-udstrålende diode) Lysdiode.

En elektronisk komponent, der kan udsende lys.

Lysdioden blev allerede opfundet i Rusland i 1920, hvor en radiotekniker bemærkede at når der løb strøm igennem en diode, så udsendte den lys. Teknikken var dog først udviklet til almindeligt brug i år 1962, hvor de første lysdioder så dagens lys, :-).

Teknikken er siden udviklet meget, og der kan nu fås særdeles lys-kraftige dioder. De kan fremstilles til at udsende lys i mange forskellige farver. Her i år 2018 kan en LED-pære i mange tilfælde erstatte alle tidligere lyskilder, der tidligere har været anvendt i såvel både bolig og erhverv. I forholdet til de tidligere lyskilder (f.eks. glødepærer og lysstofrør), så bruger en LED-pære meget mindre energi for at udsende den samme lysmængde.

Til anvendelse i væksthuse (drivhuse) findes der specielle LED-baserede belysningsarmaturer, der udsender præcis den farve lys, som planterne skal bruge (blå-violet), samtidigt spares der helt op til 90% af det tidligere energiforbrug til lys.

LED kan fremstilles til at udsende lys med bølgelængder, der er usynlige for det menneskelige øje, og anvendes bl.a. i de fleste af de fjernbetjeninger, vi dagligt benytter til at betjene vores tv- og audio-udstyr.

Se også LED-TV.

LED-TV

Et fladskærms TV med en LCD fladskærm, hvor baggrundsbelysningen er udført med lysdioder (LED).

Ved at kombinere LCD og LED er det er muligt at fremstille et fladskærms-tv, der kun er 0,7 til 3 cm tyk og bruger 40% mindre strøm end en LCD fladskærm, der er baggrundsbelyst med Cold Cathode Flourescent Lamp (CCFL).

LED/LCD teknologien er udviklet til at give billeder i høj kvalitet og bruger meget mindre strøm end de traditionelle CCFL/LCD eller Plasma-TV. Et 40" LED/LCD-TV bruger ca. 40 W, mens et LCD/CCFL bruger ca. 100 W.

Der findes 4 typer LED-TV:

Se meget mere om disse 4 typer under LCD-TV.

Note:

Det 0,7 cm tykke TV har tuner m.m. anbragt i en ekstern boks, så det er måske lidt snyd.

Se også LCD-TV, Fladskærm og skærmstørrelser.

ledning


Ledning (1)

En enkelt isoleret elektrisk leder, som består af én massiv kobberleder, omgivet af isolationsmateriale.

Billedet herunder viser den type ledning, der benyttes til at etablere en 230/400V el-installation. Ledningerne, i det nødvendige antal, fremføres i indstøbte eller skjulte plastrør.

En ofte misbrugt betegnelse for en tilledning.

Se også kabel og solid core.


Ledning (2)

Det at lede elektrisk strøm (ledningsevne).

licens

Tilladelse til at benytte "noget".

Når man køber et program (SW) til sin computer, så er det ikke selve programmet man køber, men derimod en tilladelse (licens) til at benytte programmet på sin computer.

Se også: medielicens.

LibreOffice

LibreOffice er en kontor-programpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser og tegninger m.m.  Den udgives under en OpenSource licens, og kan downloades, installeres og bruges ganske gratis. Programmet findes også i en dansk udgave!

LibreOffice indeholder:

Udviklingen af LibreOffice varetages af "The Document Foundation", som er en selvejende organisation, der ikke har relation til nogen virksomheder.

Link til det Danske lokaliseringsprojekt: http://da.libreoffice.org (på Dansk).

Link til det internationale projekt: http://www.libreoffice.org (på Engelsk).

Der findes nu (år 2017) 3 kontorpakke-projekter, der udgår fra det oprindelige "StarOffice". Det er:

Note

LibreOffice er i lighed med Apache OpenOffice udviklet med basis i programmet StarOffice open source programmet, hvis udvikling hovedsageligt blev kontrolleret af virksomhederne Oracle / Sun Microsystems.

Noget tyder på at den mest dynamiske udvikling af OpenOffice-koden fremover vil ske i LibreOffice, idet de fleste drivende kræfter (personer) er flyttet fra OpenOffice.Org projektet til The Document Foundation

Billedet herunder viser den historiske udvikling af open source projekterne, der har ført til Libreoffice.

Billedet er udgivet i Public Domain

Klik på billedet for at se en større udgave.

LF

Forkortelse for Low Frequency; Dansk: Lav Frekvens.

Radiofrekvens (elektromagnetiske bølger) i frekvensområdet 30 kHz til 300 kHz.

Se også: HF.

LightScribe

(Produktnavn ejet af HP)

Teknik som gør det muligt at "brænde" grafik/billeder/tekst på oversiden af en CD eller en  DVD. Det skal dog være en DVD/CD, der er specielt beregnet til dette. På den måde får man en DVD/CD med en label/mærkat som ikke blot er påklæbet mediet , men er en del af selve mediet.

Et LightScribe-billede falmer i lys, og holder i ca. 9 måneder i almindeligt lys i en bolig. Idet dine CD'er ikke ligger fremme i lyset hele tiden, så vil de ikke falme før der er gået lang tid.

link

Se hyperlink.

link-layer address

Se MAC-adresse.

Live File System

Live File System er en metode til lagring af datafiler på et optisk medie (DVD/CD). Live File System benyttes udelukkende i computere, der anvender Windows som styresystem. Det er integreret i Windows (Vista eller nyere) brugerfladen og benyttes ved at "trække" filerne fra kilde-mappe til CD/DVD-drevet.

Note

Der har siden starten af Windows været eksterne programmer, der har tilbudt en lignende "dynamisk brændingsfunktion" til CD'er, som Live File System gør nu. De har dog altid givet anledning til helt sikre tab (!) af vigtige data, så jeg har ikke anvendt denne mulighed i mange år. Disse programmer benyttede alle et filformat, der hed UDF Incremental Packet Writing. Windows "Live File System" er blot Microsofts navn for "UDF Incremental Packet Writing".

Jeg ved ikke om Microsofts funktion "Live File System" lider af samme usikkerhed som de tidligere eksterne programmer, og jeg har ikke tænkt mig at afprøve det. UDF Incremental Packet Writing havde en udpræget tendens til udelukkende at miste mine allervigtigste data, mens ligegyldige testdata aldrig gik tabt ;-) .

Et andet alternativ til "Live File System" betegnes (i Windows) som "Mastered Disk". Det er den "gamle" metode, hvor man ikke oplever samme risiko for datatab, som med Live File System (UDF Incremental Packet Writing). Se sammenligningen herunder:

 Diske formateret med Live File System metoden:n: Diske formateret med Mastered metoden:
  • Virker som et USB-flash-drev eller en diskette. Du kan kopiere filer til disken med det samme uden at skulle brænde dem i en separat proces.
  • Er praktisk, hvis du ønsker at have en CD/DVD disk siddende i dit CD/DVD-drev for at kopiere filer, når behovet opstår.
  • Er kun kompatibel med Windows XP og nyere versioner af Windows.
  • Benyttes i de programmer, der bruges til at brænde en CD/DVD på én gang (f.eks. XPburner, Nero Burning Rom og EasyCD).
  • Overfører ikke filer med det samme. Du skal først vælge og opbygge hele samlingen af filer, du vil kopiere til disken, og derefter brænde dem alle over på DVD/CD'en på én gang.
  • Er praktisk, hvis du ønsker at brænde en stor samling af filer, f.eks en musik-cd eller en fotosamling.
  • Er kompatibel med ældre computere og enheder så som cd- og DVD-afspillere.

Live File System findes i flere versioner (søg mere hjælp i din Windows Hjælp):):

Live File System
Version Beskrivelse
1.02 Kan læses af Windows 98, samt mange Apple computere.
1.5 Kan læses af Windows 2000, Windows XP, og Windows Server 2003.

Er sandsynligvis ikke kompatibel med Windows 98 og Apple computere.
2.01

Kan læses af Windows XP og Windows Server.

Er sandsynligvis ikke kompatibel med Windows 98, Windows 2000 og Apple computere.

2.5

Dette format er udviklet for de seneste versioner af Windows, og er sandsynligvis ikke kompatibel med Windows 98, Windows XP, Windows 2000 og Apple computere.

LNB

Low-Noise Block downconverter (EN/DK: Støjsvag (frekvens)blok nedkonverterer)

Et modtagehoved (en aktiv elektronisk enhed), der benyttes i forbindelse med en parabolantenne til at modtage satellit-tv.

En LNB er en kombination af en støjsvag forstærker, en frekvensblander, en lokaloscillator og en mellemfrekvens forstærker. LNB'en modtager det mikrobølgesignal, der bliver opsamlet fra satellitten ved hjælp af parabolantennen, samt nedkonverterer signalet til en lavere frekvens. Denne nedkonvertering tillader signalet at blive fremført via relativt billig koaksialkabel. Hvis signalet skulle fremføres med sin oprindelige mikrobølgefrekvens, ville det kræve en dyr og upraktisk bølgeleder-kanal.

LNB'en får strøm fra satellit-modtageren eller set-top boksen (STB) ved hjælp af det samme koaksialkabel, som bærer signaler fra LNB'en til modtageren.

LTE

Long Term Evolution (EN/DK: Lang tids udvikling)

Hedder korrekt "3GPP Long Term Evolution", men kaldes i daglig tale blot "LTE", er en teknisk standard for mobiltelefoni med high-speed data. Den er baseret på GSM / EDGE og UMTS / HSPA-netværks teknologier, men tilbyder større databåndbredde ved hjælp af nye modulationsteknikker. Standarden er udviklet af 3rd Generation Partnership Project (3GPP).

LTE omtales ofte som en 4G trådløs tjeneste, men LTE release 8, som er i brug her i år 2011, opfylder ikke de krav, der er fremsat af ITU-R organisation. Fremtidige versioner af LTE (kaldet LTE Advanced) forventes at opfylde kravene til 4G

Bemærk:

LTE anvendes i Danmark i starten af år 2012 i frekvensbånd omkring 2,4 GHz.

LTE forventes dog at blive sat i drift i år 2013 på frekvensbånd i området 790 til 860 MHz. Det forventes give problemer med interferens (støj) på en hel del tv- og radiotjenester, samt AV-udstyr. Det vil sandsynligvis genere over 10.000 tv-modtagere på landsplan, samt en masse kabelantenne- og AV-anlæg, der ikke er helt HF-tætte.

Generne vil i nogen grad kunne fjernes ved at montere filtre i de berørte anlæg, samt reparere eventuelle fejl i udstyrenes elektriske skærmforbindelser. 

LTE Advanced

Long Term Evolution Advanced (EN/DK: Lang tids udvikling avanceret).

LTE Advanced er en foreløbig teknisk standard for mobiltelefoni, der udarbejdes som kandidat til ITU-T's standard for 4G mobiltelefoni (International Telecommunications Union) IMT-Advanced.

Standarden udarbejdes af "3rd Generation Partnership Project" (3GPP), som en væsentlig forbedring af "Long Term Evolution" (LTE) standard.

Luminance

Lysstyrke fra en fladskærm eller en TV-skærm.

Lysstyrken måles i candela per kvadratmeter (cd/m2).

En typisk monitor til en computer afgiver ca. 300 cd/m2, mens et nyere HDTV afgiver 450-1000 cd/m2.

Se også nit.

lyd

De trykbølge-mønstre i luft, der opfattes af det menneskelige øre.

Et barns uspolerede hørelse kan opfatte frekvenser i området 20 til 20.000 Hz (undertiden helt op til 22.000 Hz). Igennem levetiden nedsættes denne evne, og frekvensområdet bliver mindre (ca. 20 - 13.000 Hz ved 50 års alder), samtidigt med at det kan kræve et større og større lydtryk for at opfatte lyden.

Lyd er mekaniske svingninger (modsat elektriske svingninger). Det vil sige periodiske tryk- eller massetætheds-forandringer i luft eller faste materialer. Lyd er relateret til molekyleniveauet (elektriske svingninger er relateret til elektronniveauet).

Lydens udbredelseshastighed i luft er ca. 343 m/s ved en temperatur på 20 °C.

Se også audio og bølgelængde.

Lyn

Lyn og Torden (information om lyn)

Advarsel

Hvis du er blevet udsat for spændinger fra et lyn, så skal du på sygehuset hurtigst muligt, så du kan blive observeret for følgevirkninger. Du må ikke være alene de næste 24 timer efter at du har fået stød af et lyn.

Der kan opstå dødelige eftervirkninger af lynskader mange timer efter, du er blevet ramt. Du kan for eksempel få: hjertestop, krampeanfald, vejrtrækningsbesvær og nerveskader med mere. Kontakt sygehuset og bed om vejledning til, hvordan du skal forholde dig.

Lyn er en meget stor elektrisk gnist, der opstår ved afledning af en meget stor elektrisk ladning, der opstår i naturen, når de rette forhold er til stede (typisk ved tordenvejr).

Lyn er et særligt interessant elektrisk fænomen, fordi energimængden er enorm. For at lynet kan springe over den store afstand fra sky til jord (0,2-3 km), skal der være en spændingsforskel på 700-1000 volt per millimeter. Et typisk lyn kan altså have en spændingsforskel på op til flere hundrede millioner volt. Strømmen er også voldsom: mindst 10.000-20.000 A. Der er altså både spænding og strøm i rigelige mængder i et lyn, som tilsammen giver stor effekt (varme). Der er stor risiko for at du kan blive udsat for farlige spændinger inden for en radius på cirka 100 meter fra et lyns nedslagssted. Lynkanalen, der hvor den synlige gnist løber, er ca. 6-10 cm i diameter, så det er ikke nogen lille gnist.

Udover lyden fra det øredøvende brag, så forårsager et lyn både elektriske og magnetiske impulser, der direkte eller indirekte kan ødelægge stort set alt, blandt andet mennesker, dyr og elektrisk/elektronisk udstyr.

Der findes flere typer lyn. De er alle afladninger af store spændingsforskelle imellem f.eks.:

Alle tre typer kan gøre skade ved jordoverfladen, selvom de ikke rammer direkte. Selv ved sky-til-sky-lyn, induceres der store strømme/spændinger i alle ledende materialer på (eller i) jordoverfladen. Det kan f.eks. være el-ledningsnet, kabler nedgravet i jorden (el, telekommunikation, antenneanlæg m.m.) eller forskellige metal-trådhegn.

Det er ikke muligt at angive præcist, hvilken mængde energi et lyn indeholder. Der er stor variation imellem de enkelte lyn, og det er ikke sådan ligetil at måle energien i lyn. Derfor er nedenstående mit bedste (men ganske kvalificerede) gæt, efter at have læst mange oplysninger om emnet. Som teletekniker har jeg set en hel del huse, der er blevet ramt direkte af et lyn, med det resultat at både bygningsdele, el-, tele- og data-installationerne og tilsluttet udstyr er blevet ødelagt (destrueret er nok det rigtige udtryk). Jeg har f.eks. set direkte ramte huse, hvor dele af telefoninstallations-ledningen på en mur var totalt væk (fordampet, både plastik-isolationen og kobberlederne), og alle el-installationerne (udført i indmurede metalrør) var sprængt ud af væggene (damptryk fra opvarmet fugt).

Et typisk lyn (sky til jord), med en længde på mindre end 5 km, overfører:

Nogle enkelte lyn er dog væsentligt kraftigere end ovenstående.

Er lyn farlige?

Ja! Lyn er meget farlige, ... især hvis du bliver ramt af et!

Der er stor uenighed om lynet slår op eller ned! Det er faktisk en helt ligegyldig detalje: Uanset retningen af strømmen, så dør du alligevel, hvis du bliver ramt af en fuldtræffer. Hvis du bliver ramt af selve hovedudladningen, så er chancen for at overleve stort set ikke eksisterende. Det er dog sjældent at personer bliver ramt af selve hovedudladningen. Ofte er det sideudløbere fra lynet eller spændinger, der opstår i elektrisk ledende genstande. Det er f.eks.  bygningsdele, apparater tilsluttet elektriske installationer eller tele/data-installationer, vandrør, varmerør, kloakering og alle de metalkonstruktioner, der indgår i bygninger.

Hvert år er der flere danskere, der rammes af spændinger fra et lyn, men statistisk set, dør der mindre end 1 person om året i Danmark, som følge af lynnedslag. Hvis du tager dine forholdsregler, når det tordner, så skal du være usandsynlig uheldig for at blive ramt af et lyn. Sandsynligheden for at du bliver ramt af et lyn i Danmark er cirka 1 ud af 570.000, og chancen for at dø af det, er cirka 1 ud af 2.300.000 (± en hel del. Jeg ved ikke, hvor disse tal stammer fra. Jeg kan bare huske dem).

Vær opmærksom og husk dine forholdsregler

Hvis du er opmærksom og følger nedenstående, så er det meget usandsynligt, at du bliver skadet af et lyn.

Du kan selv finde ud af, hvor langt væk et tordenvejr er. Når du kan begynde at høre tordenbulder og se lynglimt i det fjerne, så er tordenvejret ca. 30 km væk. Lyset fra lynglimtet udbreder sig med lysets hastighed ca. 300.000.000 m/s, mens lyden fra lynet udbreder sig med 343 m/s. Lyset fra lynglimtet, når dig på ca. 0,0001 sekund (altså øjeblikkeligt), mens lyden fra lynet nærmest snegler sig af sted med 343 m/s. Derfor rammer lyden dig først efter 90 sekunder, hvis du er 30 km fra lynet. Hvis du tæller sekunder fra du ser lynglimtet, til du hører tordenbulderet, så regn med 3 sekunder per kilometer til der, hvor du så lynet.

Når det tordner, så bør du overholde følgende:

Pas på dig selv!
Pas på dine ting
Hvis du ikke når at komme i ly

Så skal du søge til det laveste punkt i terrænet, og gøre dig så lille som muligt. Du må ikke ligge dig ned på jorden. Spændingsforskellen fra hoved til fødder kan slå dig ihjel. Der er set mange døde køer og heste i forbindelse med lynnedslag i åben mark. De bliver dræbt af store spændingsforskelle i jorden, på grund af deres ben-afstand.

Sæt dig på hug med hælene samlet. Læg ansigtet ned imod dine knæ, og hold om dit hoved, med begge hænder for ørerne. På den måde har du lav profil for lynene, din krop er elektrisk "kortsluttet" imellem fødder og hoved, og din hørelse er beskyttet. Du må ikke sidde på jorden, men udelukkende berøre jorden med dine flade skosåler. Hvis du sidder sammen med andre personer i denne stilling, så hold mindst 5 meter afstand fra hinanden, ellers kan lyn springe imellem jer.

Hvis du er udendørs, så kan et lynnedslag meget tæt på dig give et tordenbrag med et lydtryk på mere end 120 dB. Det kan give høreskader. Derfor skal du holde dig for ørerne.

Søg ikke ly under et træ

Her er en lille video fundet på youtube.com.

Den viser en af grundene til at du ikke skal søge ly under et træ, når det er tordenvejr....

 

lys

Populær betegnelse for den elektromagnetiske stråling, der er synlig for det menneskelige øje. Afhængigt af lysets bølgelængde, så opfattes lyset i forskellige farver.

Nogle dyr, som for eksempel insekter og fisk, kan se lys udenfor det område, der er synligt for mennesker.

Grænsen imellem synligt lys og usynligt lys, er ikke en skarp grænse, men er blandt andet afhængig af betragterens alder og synsfelt.

Farve-
betegnelse
Bølgelængde i nm Frekvens i THz Beskrivelse for det menneskelige øjne
IR-C 3.000 – 1.000.000   Uden for det normalt synlige område.

IR-C med lang bølgelængde kan føles som varme på huden.

IR-B 1.400 – 3.000   Uden for det normalt synlige område
IR-A 700 – 1.400   Uden for det normalt synlige område.

IR-A anvendes bl.a. til overvågningsformål i nat-videokameraer.
Ved 700-900 nm kan selve lysgiveren ses som en svag mørkerød glød,
mens det belyste område ikke er synligt for mennesker.

rød 625-740 480-405 Synligt lys
orange 590-625 510-480 Synligt lys
gul 565-590 530-510 Synligt lys
grøn 520-565 580-530 Synligt lys
cyan 500-520 600-580 Synligt lys
blå 450-500 670-600 Synligt lys
indigo 430-450 700-670 Synligt lys
violet 380-430 790-700 Synligt lys
UV-A 315-400   Uden for det normalt synlige område
UV-B 280-315   Uden for det normalt synlige område
UV-C 100-280   Uden for det normalt synlige område.

Steriliserende stråling, der bl.a. dræber bakterier.

Note:

Indenfor videnskabelig fysik betegnes elektromagnetiske stråling uden for det synlige lys også som "lys", og det er et meget stort studieområde.

Lys (og andet elektromagnetiske stråling) har en udbredelseshastighed på 299.792.458 meter per sekund i vakuum.

Se også IR og UV.

lysleder

Populær betegnelse for et kabel, der indeholder optiske-fibre (lysleder-fibre).

Anvendes f.eks. i datanetværk, der er baseret på optiske kabler. Se FTTP.

Fortsættes

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP016-1L / 2018-08-22 18:23