B Teknisk Leksikon om EDB, netværk, telefoni og elektronik

Fortsat fra

B/s

Byte per second (Dansk: byte per sekund). Den hastighed som databyte overføres med.

Se også bit rate og bps.

b/s

Bit per  second (Dansk: bit pr. sekund). Den hastighed som databit overføres med.

Se også bit rate og bps.

BD

Blu-ray Disk

Se blu-ray.

Bd/s

Baud per sekund.

Se baud.

backbone

En del af et netværk, som udgør en hovedforbindelse imellem forskellige afsnit af netværket.

backup

(EN/DK: en reserve eller det at støtte eller hjælpe)

Et reservesystem, eller det at sikre data ved, at lave en kopi, der opbevares på et andet medie og eventuelt et andet sted end de oprindelige data (f.eks. i en anden bygning).

F.eks. kan et firma ved dagens slutning overføre alle deres kundedata fra deres hovedcomputers harddisk til en anden computers harddisk, der er anbragt i en bygning langt fra hovedcomputeren. På den måde sikres det, at hvis en af computerne ødelægges ved en brand, så kan man altid bruge de kopierede data, uden at have mistet nogle oplysninger.

Typisk foretages backup-kopieringen systematisk, så der opbevares flere på hinanden følgende kopieringer. Man kan f.eks. "rotere" med et kopisæt over 5 stk. forskellige harddiske; en fra hver af ugens 5 arbejdsdage. På den måde, vil man hele tiden kunne gendanne data fra 5 dage tilbage.

Note:

Rigtige mænd bruger ikke backup; - de græder!

;-)

baseband

(Betegnes til tider også som narrowband). En transmissions teknologi, som kun benytter én bærefrekvens. F.eks. er Ethernet et "baseband" netværk.

baud

Baud benyttes i forbindelse med angivelse af transmissionshastigheder: "baud per sekund" eller forkortet til Bd/s. Baud skrives med lille b, når det ikke forkortes (medmindre det forekommer som det første ord i en sætning!).

Baud betegner et symbolskift på en analog transmissionsforbindelse. Et "symbolskift" kan for eksempel være et defineret toneskift, et defineret niveauskift eller lignende, som tillægges en bestemt betydning, når det sker.

Den maksimale grænse for, hvad der kan overføres igennem en transmissionsforbindelse bestemmes af, hvor mange symbolskift (baud), der kan overføres per sekund. Det vil betyde, at hvis man kan tillægge hvert symbolskift flere binære værdier, så vil der kunne overføres flere bit på den samme forbindelse, end hvis hvert symbolskift blot svarede til én binær værdi.

Symbolskiftene kaldes ofte for et signals "modulation", og der findes mange forskellige og meget avancerede modulationssystemer, der muliggør transmission af mange bit per symbolskift.

Bemærk

Et eksempel

Som eksempel kan vi opfinde et fantasi-transmissionssystem. Tabellerne herunder viser to forskellige transmissionssystemer. Vi antager at de anvendes på en transmissionsforbindelse, der maksimalt kan overføre 8 Bd/s.

Begge systemer anvender 8 Bd/s, men "system 1" overfører kun 3 b/s, mens "system 2" overfører 4 b/s.

System 2 vil kunne udnytte forbindelsen bedre end det første.

 

System 1

Der anvendes 8 frekvenser og et niveau.

Der benyttes 8 baud for at overføre 8 værdier. På vores dårlige forbindelse vil dette give 3 b/s.

Antal baud Frekvens Hz Niveau V Binær værdi Decimal værdi
1 1000 5 000 0
1 1100 5 001 1
1 1200 5 010 2
1 1300 5 011 3
1 1400 5 100 4
1 1500 5 101 5
1 1600 5 110 6
1 1700 5 111 7
System 2

Der anvendes 8 frekvenser og 2 niveauer.

Der benyttes 8 baud for at overføre 16 værdier. På vores dårlige forbindelse vil dette give 4 b/s.

Antal baud Frekvens Hz Niveau V Binær værdi Decimal værdi
1 1000 5 0000 0
10 0001 1
1 1100 5 0010 2
10 0011 3
1 1200 5 0100 4
10 0101 5
1 1300 5 0110 6
10 0111 7
1 1400 5 1000 8
10 1001 9
1 1500 5 1010 10
10 1011 11
1 1600 5 1100 12
10 1101 13
1 1700 5 1110 14
10 1111 15

binært

Noget der kun kan antage to forskellige værdier, eller to forskellige tilstande.

Se også binære tal.

binære præfiks

Se præfiks, binære.

binære tal

Talsystem med grundtal 2. Angiver værdier ved hjælp af disse 2 symboler: "0 og 1". Anvendes hovedsageligt i forbindelse med at data og værdier bearbejdes med computerteknologi, hvor f.eks. "0" svarer til laveste elektriske spænding og "1" svarer til højeste elektriske spænding. Alle andre værdier vil ikke være gyldige.

Note :-)

Der findes 10 forskellige typer mennesker, dem der forstår binære tal, og dem der ikke gør.

Eksempel på binære tal sammenlignet med vores normale decimale tal:

Decimale tal 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Binære tal 0000 0001 0010 0011 0100 0101 0110 0111 1000 1001 1010 1011 1100 1101 1110 1111

Se også talsystem.

Se også Præfiks, binære

bit

En bit er det mindste element i det binære talsystem og kan antage enten 0 eller 1 som værdi. En bit udgør den mindste mulige datainformation. Det binære talsystem bruges i alt udstyr, som benytter computerteknologi.

Betegnelsen bit stammer fra engelsk "Binary Digit" (Dansk: Binært ciffer).

Beslægtede betegnelser som grupperer bit i forskellige datasammenhæng:
1 bit = 1 bit
4 bit = 1 nibble
8 bit = 1 byte (en octet)
16 bit = 1 (et) word
32 bit = 1 (et) long word

bit rate

Den hastighed som databit overføres med. Angives med: "bits per second" (b/s).

blog

(weblog)

En dagbogslignende hjemmeside på Internettet.

Ordet blog er en sammentrækning af ordet web-log. Det vil sige "web" = (Inter)netbaseret; "log" = en bog/journal, hvori der rapporteres om begivenheder i et eller andet forløb. Kendt fra  f.eks. skibsfarten, der altid har ført en "log-bog" over dagens sejlrute, samt vejr og andre observationer.

Indlæg i en weblog skrives ofte af en og samme person, eller en gruppe af personer med interesse for samme emne. De enkelte indlæg præsenteres typisk for læseren i omvendt kronologisk orden; det vil sige at det nyeste indlæg står øverst på siden.

Nogle weblogs indeholder nyhedsstof, mens andre blot er en offentligt tilgængelig dagbog, fyldt med personlige ligegyldigheder. Mange berømtheder fører en weblog, hvor de fortæller om deres spændende liv, samt kommenterer sladder journalistikkens sidste nye historier om dem selv.

Blu-ray

Blu-ray er navnet på et optisk lagermedie udviklet i fællesskab af Blu-ray Disc Association (BDA), og nogle af verdens førende elektronik og medieproducenter (blandt andet: Apple, Hitachi, Dell, JVC, LG, Mitsubishi, Pioneer, Sony, Philips, Samsung, Panasonic, Sharp, og Thomson).

Formatet er udviklet med henblik på at optage og afspille af high-definition video (HD), samt lagre store mængder data.

En blu-ray disk har samme fysiske størrelse som en CD/DVD, men kan rumme op til 25 GB på en single-layer disk og 50 GB på en dual-layer disk. Denne lagringskapacitet gør den velegnet til video i HD-kvalitet. For at kunne anvende en Blu-ray disk, skal der anvendes udstyr, som understøtter Blu-ray (Blu-ray drev i pc eller Blu-ray videoafspiller).

Navnet blu-ray hentyder til at laseren, der benyttes til at skrive/læse på en blu-ray disk (BD), er en blå-violet laser (bølgelængde 405nm). Den korte bølgelængde bevirker at den kan fokuseres på en mindre plet end den røde laser (bølgelængde 650nm), der anvendes til CD/DVD.

Sammenligning af nogle nøgledata for Blu-ray og DVD
Emne Blu-ray DVD
Lagerkapacitet 25 GB (single-layer)

50 GB (dual-layer)

4,7GB (single-layer)

8,5GB (dual-layer)

Fysisk beskytteslag 0,1 mm 0,6 mm
Sporbredde 0,32 µm 0,74 µm
Læsehastighed Data 36,0 Mb/s Data 11,08 Mb/s
Læsehastighed (Video + audio) HD film 54,0 Mb/s DVD Video 10,08 Mb/s
Video opløsning (maks.) 1920×1080p NTSC 720×480i

PAL 720×576i

Video bit rate (maks.) 40,0 Mb/s 9,8 Mb/s

Note:

Læsehastigheden på 36,0 Mb/s betegnes som 1 x hastighed for Blu-ray. En HD film kræver dog 54 Mb/s, så de fleste Blu-ray-afspillere kører med 2 x hastighed (72 Mb/s) eller mere.

Blu-ray Disk'en vil sandsynligvis afløse DVD'en i løbet af nogle år, i samme takt som udbredelsen af HD-skærme.

Det forventes at en blu-ray disk (BD) på længere sigt kan opbygges med helt op til 20 datalag og kunne indeholde omkring 500 GB data.

Bluethooth

(EN/DK: Blåtand - opkaldt efter Harald Blåtand).

Bluetooth er en protokol for trådløs udveksling af data imellem to udstyr over korte afstande; typisk 1 til 2 meter (såkaldt WPAN).

Bluetooth-udstyr benytter radiofrekvenser omkring 2,4 GHz, og blev oprindeligt udviklet som et trådløst alternativ til den serielle dataport (RS232 kabelforbindelse), der kunne bruges til at forbinde forskelligt udstyr til en computer. Bluetooth bruges nu til at forbinde mange forskellige slags udstyr trådløst med hinanden, og er væsentligt hurtigere en den gamle RS232.

Bluetooth er indbygget i mange mobiltelefoner som dataforbindelse til pc'er eller LAN, samt taleforbindelse til et trådløst headset. Mange bærbare pc'er er ligeledes udført med Bluetooth indbygget. Hvis det ikke er indbygget, så kan man købe en lille enhed, der tilsluttes en pc via en USB-port.

Billedet herunder viser en Class 1 Bluetooth-enhed, der kan tilsluttes en USB-port. Med den kan en bestående pc udvides, så alt andet udstyr der indeholder Bluetooth kan koble sig til pc'en. Herefter kan du f.eks. overføre dine kalenderdata eller de billeder, der er taget med dit mobiltelefonkamera.

 

Bluetooth er opdelt i forskellige "klasser" afhængigt af rækkevidden:

Klasse Maksimum sendeeffekt
mW (dBm)
Typisk rækkevidde

meter

Class 1 100 (20 dBm) 100
Class 2 2.5 (4 dBm) 10
Class 3 1 (0 dBm) 1

 

Datahastigheden udvikles løbende og er stigende. Den angives ved hjælp af nedenstående versionsangivelser:

Version Data

Hastighed

Mbit/s

1.2 1
2.0 3
3.00

Forventes på markedet i år 2009.

24
Bluetooth + WiMedia

(Har endnu ikke fået en versionsbetegnelse)

Forventes på markedet i år 2010-2011.

53-480

bmp

.bmp

Se filtype.

Boxer TV

Firmanavn for den Danske gatekeeper BOXER TV A/S.

Den danske stat har valgt Boxer TV A/S som den virksomhed, der skal være "gatekeeper" for MUX3-5 i det danske DTT. Det vil sige, at Boxer TV skal håndtere hvilke betalingsprogrammer, derskal udsendes via det digitale jordbaserede sendenet i Danmark. At være gatekeeper er et nyt forretningsområde i Danmark. Boxer TV har håndteret jobbet i Sverige til alles tilfredshed siden DTT blev indført der.

Den 2. februar 2009 "tyvstartede" Boxer TV med at udsende en programpakke kaldet "Boxer Vest" i vestdanmark (udsendt i MPEG4). Den indeholdt ni af de mest populære betalings-tv-programmer: TV 2 NEWS, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, 6'eren, Discovery og Animal Planet, samt de gratis DR1, DR2, TV 2 og DR Update. Siden er udsendelsen af de nationale TV-programmer i Danmark helt overgået til digital transmission, og Boxer TV er nu landsdækkende. Boxer TV tilbyder deres programmer i små pakker (nogle enkeltvis), så der ikke skal betales for flere programmer end man vil se.

Se mere på Boxer TV's hjemmeside.

bps

(Bps)

Bit per second (Dansk: bit per sekund), en ofte benyttet forkortelse i salgsmateriale.

Følgende betegnelserne er IKKE tekniske anerkendte internationale betegnelser:

Den korrekte internationale forkortelse for den hastighed som databit og databyte overføres med er b/s og B/s

bredbånd

En ofte brugt betegnelse for dataforbindelser til Internettet, som overfører data hurtigere end en dialup-forbindelse. For at kunne kaldes en bredbåndsforbindelse, kræves det at downstream-hastigheden minimum er 144 kb/s. IT- og Telestyrelsen samt EU-Kommissionen og OECD anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med f.eks. statistikindsamling.

144 kb/s er egentligt ikke er særligt "bredt". F.eks. kræver et standard fjernsynsbillede ca. 10 gange større båndbredde (fra 1 til 1,5 Mb/s). Se mere om båndbredde og tv under IPTV.

Betegnelsen bredbånd er frit oversat fra det engelske udtryk broadband, der snarere betegner en transmissionsteknik end en egentlig båndbredde.

bredbånds-tv

Modtagelse af tv-programmer, der udsendes til modtageren via en bredbånd datanet-forbindelse.

Se IPTV.

bridge

En Bridge er et netværksudstyr, som benyttes til at opdele et stort netværk i to dele (segmenter / kollisionsdomæner). En bridge (EN/DK: en bro) forbinder to segmenter, der benytter samme kommunikations-protokol til datatransporten. Formålet med en bridge er at mindske datatrafikken på det enkelte segment.

En bridge har 2 porte (indgange/udgange). Hver port tilsluttes hvert sit netværk. En bridge modtager data på den ene port og bedømmer ud fra MAC-adressen om de skal sendes videre til den anden port. En brigde arbejder på "data link layer" (Layer 2) i OSI reference model, og er uafhængig af protokoller fra højere lag.

Alle datapakker er "mærket" med en afsender- og en modtageradresse. Ved at overvåge alle datapakker fører en brigde en tabel over hvilke adresser, der findes på det enkelte segment. På den måde kan den undlade at videresende en datapakke fra det første segment til det andet, hvis modtageren er registreret i tabellen som værende tilsluttet det første segment.

bridge forwarding

En netværks-proces, som benytter en database/tabel over MAC-adresser til at vurdere, hvor en datapakke skal sendes hen. Tabellen indeholder oplysninger over hvilken fysisk port, som den enkelte MAC-adresse er tilsluttet.

Se også bridge.

broadband

Betegnelse for en transmissionskanal med en båndbredde større end en talekanal (>4 kHz).

Et analogt transmission system (RF-system), som benytter flere forskellige bære-frekvenser/signaler på én forbindelse. Båndbredde er lig med eller større end 1,5 Mb/s, der transmitteres typisk via et koaksialkabel

Broadband er det modsatte af baseband.

Note

Broadband betegnes til tider også som Wideband.

Se også bredbånd.

broadcast

(broadcast meddelelse)

Det at sende en datapakke til alle på et netværk. Se også multicast og unicast, samt broadcast domain.

En broadcast meddelelse udsendes med jævne mellemrum af basisstationen (AP'et) på et trådløst netværk (et WLAN). Den indeholder oplysninger om netværksnavn (SSID), samt tilslutningshastigheden på netværket; begge dele er oplysninger, man skal bruge for at kunne koble sig på det trådløse netværk.

På nogle trådløse netværk kan man, som en ekstra sikkerhed, deaktivere udsendelsen af broadcastmeddelelsen. På den måde kan man ikke umiddelbart hente disse oplysninger fra netværket, hvilket vil gøre det noget vanskeligere for uvedkommende at koble sig på.

broadcast address

En særlig adresse, som er reserveret til at sende en datapakke til alle på et netværk.

Se også broadcast.

broadcast domain

Et område af et netværk, hvor alle tilsluttede vil modtage en datapakke, der udsendes som broadcast. Et broadcast domain er typisk afgrænset med routere, idet en router ikke videresender en broadcast datapakke.

browser

Et GUI-baseret (Graphic User Interface = Grafisk brugerinterface (grafisk brugerflade)) computerprogram, der gør det muligt at læse/vise samlinger af datafiler. Udtrykket "browser" anvendes hovedsageligt om Internetbrowsere. Du bruger sandsynligvis en browser til at se denne side med lige nu!

Browse er et engelsk udtryk, der betyder ”at se sig omkring” eller ”at gå på opdagelse i”. En Internetbrowser er et program man bruger, når man skal ”browse” på Internettet, eller andre samlinger af hypertekst-dokumenter. En Internetbrowser bruges altså med andre ord til, at se sig omkring på Internettet.

De første Internetbrowsere var udelukkende beregnet til at vise tekstdokumenter udarbejdet som hypertekst, men er i dag udvidet til at vise mange forskellige dokumenttyper (med bl.a. video og andet "levende" materiale).

Her i året 2017 er den mest anvendte Internetbrowser Google Chrome.

Billede og tabel viser en opgørelse af hvilke browsere, der typisk anvendes på en computer til gennemsyn af internetsider på Internettet.

Kilde: Data provided by > Net Market Share.

Browser markedsandele marts 2017
Browserprogram Andele i %
Google Chrome 58,64
Microsoft Internet Explorer 18,95
Firefox 11,79
Microsoft Edge 5,61
Safari 3,37

Kilde: Data provided by > Net Market Share.

brute force

Brute force (EN/DK: råstyrke) er et begreb, der betegner den metode, som bruges til at bryde en kryptering eller et password, ved at prøve sig frem.

Der er to overordnede metoder:

Matematisk

Ved den matematiske metode afprøver et program simpelthen alle mulige tegnkombinationer for en given længde af et password. Det tager laaaaang tid. Lad os se på et eksempel:

Et tilfældigt genereret password med 14 karakterers længde, der indeholder både store og små bogstaver (52 forskellige) giver 52^14 muligheder. Med lidt held rammer man det rigtige password indenfor halvdelen af denne mængde. Det vil med den i dag hurtigste computer (i år 2007 ca. 1.000.000 gæt/sek) tage ca. 15.000.000.000 år at gætte (og til den tid er data fra år 2007 nok ikke spændende mere).

Ordbog

Ved ordbogsmetoden udnytter man menneskets manglende evne til at huske lange usystematiske passwords. Mennesker er bedst til at huske et password, der er sammensat af ord de kender. Det bevirker at der opstår en form for systematik i masser af de passwords, der anvendes af mennesker. Denne svaghed kan udnyttes i et program ved, at sammenligne det ukendte password med indholdet i en ordliste (ordbogen) med mange ord, samt kombinationer af disse. Hackere anvender ordlister, der indeholder over 40.000.000 ord fra mere end 20 sprog.

Note

Uhensigtsmæssigheder i forskellige krypterings-systemer kan dog nedsætte "brydningstiden" væsentligt, men med lange og tilfældige passwords er dine data meget sikre.

Afhængigt af hvordan hackerens program skal teste om det gættede password er det, der giver adgang, så kan antal gæt per sekund komme helt ned under 100/sek. Med den hastighed er det komplet usandsynligt at bryde et password på f.eks. 20 karakterer, hvis det er et tilfældigt genereret password.

Se også password.

bundkort

Se motherboard.

burst speed

(EN/DK: udbruds-hastighed eller byge-hastighed) En angivelse af en (data-transmissions-)hastighed, som udelukkende forekommer i et kort tidsrum.

Eksempel:

Overførselshastigheden for data, der sendes til/fra en harddisk angives som en Burst speed-hastighed.

Når en harddisk modtager data, så lagres de først i en hukommelse på typisk 4 til 64 MB. Denne hukommelse kan, via ATA-interfacet, modtage data med op til 150 MB/s, mens overførslen til harddiskens lagerplader "kun" foregår med ca. 50 MB/s. Burst hastigheden er altså kun til rådighed indtil hukommelsen er fyldt op. Derefter kræves der en pause i dataoverførslen, som giver tid nok til, at skrive de modtagne data på lagerpladerne.  I praksis fungerer dette udmærket, idet datamængderne, der skrives til en harddisk, ofte består af små mængder med passende pauser imellem.

Se også sustained speed

bus

Se computer bus.

buzzword

(EN/DK: buzz = summe; svirre; oprette en spændende stemning; noget der gør os nysgerrig)

Buzzwords er ord, der betegner noget, som typisk ikke er særligt veldefineret. De opstår i fag- eller erhvervs-kredse som en betegnelse for et koncept eller et emneområde, der er af nyere dato.

Buzzwordet, der betegner det nye emne, anvendes ofte til at dupere alle dem, der ikke vil indrømme at de ikke ved, hvad ordet betyder. På trods af det, så plejer de fleste buzzwords at bide sig fast i den daglige tale, og nogle ender endda med at blive mere veldefinerede, end da de opstod.

Se f.eks. Web 2.0

BWA

Broadband Wireless Access (EN/DK: bredbånd trådløs adgang)

Generel betegnelse for Internet- og netværks-forbindelser, der etableres trådløst via radiobølger.

Se Wireless-MAN.

byte

En byte er en blok af binære værdier, som består af 8 bit.

I forbindelse med computere og databehandling betegnes en byte også med ”octet” (oktet), for eksempel i forbindelse med MAC- og IP-adresser. En byte kan indeholde værdier fra 0 (nul) til 255.

Dataindholdet i en byte svarer informationsmæssigt til et bogstav (én karakter) eller et tal (ét ciffer).

bølgelængde

Bølgelængde er udtryk for den sammenhæng, der er imellem frekvens og den hastighed hvormed bølger udbredes igennem forskellige medier (f.eks. luft).

Elektromagnetiske bølger udbredes med lysets hastighed, mens lydbølger udbredes med lydens hastighed. Der kan beregnes en bølgelængde for en given frekvens. Det vil sige udbredelseslængden for 1 svingning af en given frekvens.

Måleenhed:  λ (græsk bogstav: lambda ).

Bølgelængden beregnes ved:

Note

Selvom der kan beregnes bølgelængder for både lyd og elektriske svingninger (f.eks. lyd og lys), så er der væsentlige forskelle på deres fysiske bestanddele.

Se også Hz og frekvens.

båndbredde

Betegnelsen båndbredde benyttes i to vidt forskellige sammenhænge:

Fortsættes

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP016-1B / 2017-04-20 23:33