W Teknisk Leksikon om EDB, netværk, telefoni og elektronik

Fortsat fra

W

Watt

Måleenhed for elektrisk effekt.

Måleenheden for elektrisk effekt er W, og symbolet er P.

Eksempel:
P = U x I [W].

Det vil sige:
P er lig med U gange I angivet i Watt. Eller med andre ord: Effekt er lig med spænding gange strøm angivet i Watt.

Definition:

1 Watt er defineret som den effekt, der ydes, når der hvert sekund omsættes en energi på 1 joule (1 W = 1 J/s).

James Watt

Watt er opkaldt efter James Watt (19. januar 1736 – 19. august 1819, født Greenock, Skotland), som videreudviklede Thomas Newcomens dampmaskine, så den kunne bruges i industrien. Watt tilføjede en separat kondenserings-cylinder således at energien blev udnyttet betydeligt bedre. Samtidigt blev maskinens bevægelsesenergi også mere jævn. 

WAN

WAN er en forkortelse af Wide Area Network (EN/DK: stort område netværk). Det er et data-netværk, som strækker sig over et stort geografisk område. Det benyttes typisk til at forbinde flere LAN, og anvender meget ofte dataforbindelser, der er lejet/købt ved en offentlig tele-udbyder (f.eks. TDC). Internettet er et eksempel på et meget stort WAN.

WannaCrypt og WannaCry

Se Ransomware.

WAP

Wireless Application Protocol (EN/DK: trådløs applikations-protokol)

En åben international protokol-standard for netværkskommunikation via et trådløst netværk. Typisk benyttes WAP for adgang til hjemmesider via en mobiltelefon eller en PDA. Formålet med WAP kan derfor sammenlignes med HTTP-protokollen, der benyttes på almindelige pc'er for at overføre og fremvise hjemmesider fra Internettet til en pc.

For at fremvise hjemmesider på en mobiltelefon eller en PDA, kræver det en browser til at fremvise indholdet. WAP-browseren er altid leveret som en indbygget funktion i mobiltelefonen eller i PDA'en, og er f.eks. tilpasset de begrænsninger, der sættes af den forholdsvis lille dataskærm på en mobiltelefon.

Watt

Se W.

web

Et net eller et spind (edderkoppespind).

I de senere år er begrebet "web" blevet synonymt med Internettet.

Se også www

Web 2.0

(EN/DK: Web = Internettet (www); 2.0 = 2. generation).

Et populært buzzword, der opstod i IT-kredse omkring år 1999.

Vi er vant til at se versionsbetegnelser på software og hardware. Vi accepterer ofte automatisk en højere version som noget bedre. Derfor giver "Web 2.0" nærmest udtryk af at være noget teknisk veldefineret, og i hvert fald en "anden generation", som i denne sammenhæng skal antyde en videreudvikling af Internettet. Ingen af delene er rigtige! Videreudviklingen er sket i softwaren i de computere, der er tilsluttet i begge ender af Internettet, mens selve Internettet er, hvad det altid har været: Et datanetværk til transport af data.

Brugerens "passive" anvendelse af Internettet, med at hente informationsindhold fra Internettets servere, er langsomt ændret til en "aktiv" anvendelse, hvor mange brugeren kan oprette serverens informationsindhold, og give alle andre adgang til at læse dette indhold.

Internettets opgavefordeling

Internettet forbinder en masse computere, der tildeles forskellige opgaver. Når du læser en hjemmeside på Internettet, så anvender du din egen computer, der har opgaven som "klient", mens den computer, du henter siden fra, har opgaven som "server". Der er overordnet involveret 3 tekniske enheder, der har hver sin opgave:

  1. En klient-computer.
    Det er den computer, som du selv bruger.
    Klient-computeren indeholder programmer, der via Internettet, kan hente eller sende information fra og til server-computeren. Eksempel på programmer, der anvendes på en klient-computer:
  2. Selve Internettet.
    Internettet indeholder ingen databehandling af de overførte data. Internettets opgave er udelukkende hurtig og pålidelig datatransport imellem klient- og server-computeren.
  3. En server-computer.
    Det er den computer, som du kontakter via Internettet.
    Server-computeren indeholder information og/eller software, der kan læses eller anvendes ved hjælp af den software, der afvikles på klient-computeren. Serveren kan servicere flere (mange) klienter samtidigt.
    Eksempel på programmer, der anvendes på en server-computer:
Web 1.0

(Det er der ikke noget, der hedder!)

I Internettets 1. generation blev alt indhold produceret/forfattet på en klient-computer, mens den ikke havde forbindelse til Internettet. Når indholdet (dokumenter, billeder m.m.) var færdige, kontaktede klient-computeren serveren via Internettet, og overførte indholdet til serveren. Derefter kunne alle andre klienter hente en kopi af indholdet, der nu var offentligt tilgængeligt for alle. Kopien kunne herefter fremvises på klientens skærm.

De første online-tjenester opstod. Internettet begyndte at blive mere end blot et opslagsværk. Den første bemærkelsesværdige tjeneste var Instant messenger-programmerne (IM-klient), der i realtid overførte tekstmeddelelser direkte imellem to brugere. Det viste sig hurtigt at onlinedialog i realtid var en meget populær funktion. Man kunne hurtigt og effektivt kontakte sine venner, og man kunne endda lave "gruppe"-samtaler, hvor flere deltagere deltog i samtalen. Flere IM-programmer kunne også tilbyde en online video-samtale (tekst- eller talebaseret) ved hjælp af et lille kamera monteret på skærmen.

Note

Overførslen imellem de to IM-klienter foretages via en server, der administrerer og håndterer opkoblingen af dataforbindelsen imellem de to klient-computere.

Web 2.0

(Det er der vist heller ikke rigtigt noget, der hedder!)

Web 2.0 er som nævnt ikke særligt veldefineret, men det betegner en bestemt anvendelsen af de tilkoblede server- og klient-computere. Internettet håndterer udelukkende datatransport, mens de tilkoblede servere tilbyder en eller anden form for funktionalitet. Betegnelsen "Web 2.0" omfatter brugerens adfærd i forbindelse med de sociale funktioner, der tilbydes fra mange serverne på Internettet. Det omfatter f.eks. gruppe (sam-)arbejde på online dokumenter, mødefora, blogs, Facebook m.m. En kendt Web 2.0 funktionalitet er f.eks. Wikipedia; et opslagsværk, hvor det er brugerne selv, der forfatter og vedligeholder alt indholdet.

Cloud Computing

Cloud Computing er endnu et buzzword, der ofte sammenkædes med "Web 2.0". Det betyder noget i retning af "computerarbejde i skyen" (internetskyen).

Med tiden er Internetbrowser-programmerne blevet meget mere avancerede, og kan nu afvikle egentlige programmer på klient-computeren. Interaktive hjemmesider, hvor brugeren selv kan bestemme, hvad der skal stå på siden, bliver hele tiden udviklet til flere og flere funktioner. Samtidigt er server-programmerne også blevet meget avancerede. De kan afvikle egentlige programmer, der kan behandle datainput fra brugeren.

Herfra går det stærkt (der er nemlig penge at tjene her)!

Det er nu muligt at tilbyde klient-computerne egentlige realtids-funktioner online på en server-computer. Det, der skrives i et dokument, kan gøres tilgængeligt i realtid for andre brugere. De funktioner, der tidligere udelukkende kunne udføres ved hjælp af programmer installeret på en klient-computer (tekstbehandling, regneark m.m.), kan nu tilbydes online. Det helt store er at når det foregår online på en server, så kan flere brugere, via deres klient-computere, arbejde samtidigt i det samme originale dokument. Det er da gruppearbejde, der vil noget.

(Sagde du tjene penge? - Ja, ja, vent nu lidt!)

Web 2.0 funktionalitet flytter de funktioner, som brugerne nu udfører på deres offline computer, til en online tjeneste, der ligger i det fjerne på en server. På langt sigt kan det måske bevirke, at du slet ikke kan købe et program til at installere på din egen (klient-)computer; alt udføres af servere på Internettet. Din computer er så blot en terminal.

(øh, penge!? - Ja ser du:)

Det økonomiske i det her er, at den der ejer serveren kan udbyde den ønskede funktionalitet som en tjenesten i løbende abonnement. En drøm for enhver økonom: Masser af kunder, der trofast betaler et lille beløb hver måned, - hele livet! .... og de har ikke noget alternativ! Det er ikke til at få armene ned igen! ... (med mindre man er kunde).).

Har vi ikke hørt det her før?

Jo, det minder om de såkaldte "tynde klienter", der tidligere skulle gå deres sejrsgang i hele erhvervslivet. Alt funktionelt programmel blev lagt på en central server, og de tynde klienter benyttede funktionaliteterne online. Det blev aldrig den store succes, idet der skulle transmitteres enorme datamængder via netværket. Ydermere blev systemet meget sårbart: Hvis serveren brød ned kunne de "tynde klienter" intet. Det samme vil ske med Web 2.0 tjenesterne, hvis en server går ned.

Er det fremtiden?

Måske. Der er nogle ret alvorlige problemstillinger, der skal overvejes:

Spændende er det i hvert fald, og det vil helt sikkert bestå i en eller anden form i fremtiden. Indtil videre "leger" vi med og får det bedste ud af det.

Ophavsretten mistes i nogen tilfælde

Når man anvender web 2.0 tjenester, skal man være meget opmærksom på de betingelser, der gælder for tjenesten. Flere web 2.0 tjenesters betingelser indeholder paragraffer, der overlader ophavsretten til alt det indhold som brugerne lægger på webserveren. Der kan også være tjenester, der ligefrem forbeholder sig ret til at anvende brugernes indhold til ethvert formål og i enhver sammenhæng.

webhotel

En aftale med et hosting-firma om at få rådighed over lagerplads til sit eget website (hjemmeside) på en webserver, der er tilgængelig på Internettet døgnet rundt.

For at andre internetbrugere kan få adgang til et website, så skal det ligge tilgængeligt på Internettet på en webserver, og den skal have tildelt en internetadresse (et domænenavn; f.eks.: www.et-eller-andet.dk).

Den mest almindelige løsning på dette er at kontakte et firma, der sælger webhosting. Der kan man registrere et domænenavn, og leje sig ind på et webhotel. Hostingfirmaet tilbyder typisk følgende tjenester, når du indgår en webhotel-aftale:

weblog

Se blog.

webserver

En kraftig computer, der præsenterer web-sitesInternettet, eller på et lokalt datanetværk (et Intranet).

Selve web-serverens funktionalitet er et program, der afvikles på en computer. Det kan altså forholdsvis nemt  lade sig gøre at lave en web-server på sin egen pc, men når man driver en web-server, så påtager man sig ansvaret for følgende:

Hvis man ikke synes at det er sagen at skulle leve op til ovenstående krav, så vil det være en bedre løsning, at leje sig ind på en webserver ved et hosting-firma, der sælger webhotel-ydelser.

Moderne webservere kan afvikle forskellige former for web-scripting (programmeringsordrer), som er indeholdt i de hypertekstdokumenter, der ligger på serveren. På den måde kan der udarbejdes dynamiske hypertekstdokumenter, der tilpasses det brugeren ønsker at læse. Det vil sige, at dokumentet først genereres i netop det øjeblik, hvor brugeren henter det fra serveren. Det sammensættes f.eks. af flere informations- eller tekstdele, der vælges ud fra en database.

Se også web.

website

Et web-site (EN/DK: et web-område) en hjemmeside, der kan læses på Internettet eller et lokalt datanetværk ved hjælp af en Internet-browser.

En afgrænset samling bestående af en eller flere sider hypertekst-dokumenter, der "hænger sammen" med links kaldes et web-site.

Dokumenterne er afgrænset i emne eller antal og præsenteres ved at læseren indtaster en hovedadresse i sin Internet-browser. På hovedadressen vises en "velkomstside" som leder læseren videre til de øvrige dokumenter på det aktuelle website.

WEP

Wired Equivalent Privacy, (EN/DK: kablet tilsvarende hemmelighed; tilsvarende hemmelighed som i kablet netværk).

Sikkerhedsfunktionalitet for trådløse datanetværk (WLAN). WEP er beskrevet i standarden 802.11b.

WEP benyttes i WLAN for at give omtrent samme sikkerhed som hvis man benyttede et kablet netværk. Det kablede netværk er beskyttet af sine rent fysiske afgrænsninger, mens et trådløst netværk ikke har samme fysiske afgrænsning; radiobølgerne breder sig jo ud over boligens fysiske vægge.

WEP er en kryptering af de overførte data på lag 1 og 2 i OSI-modellen og giver dermed ikke fyld beskyttelse af netværket.  WEP begrænser adgangen til WLAN'et på grundlag af klientens MAC-adresse (som forholdsvis nemt kan opsnappes fra radiosignalet). WEP tilbyder altså ikke sikkerhed i form af krav om logon med brugernavn og password på netværket.

Krypteringen kan "nemt" brydes

For at kunne bryde krypteringen, så kræves der indsamling af en rimelig stor mængde datapakker, fra det trådløse netværk, som man vil bryde ind på. Det er altså nemmere at bryde krypteringen, på et netværk med stor trafikmængde, hvor man hurtigt kan snuppe en stor mængde datapakker.

Ifølge troværdige kilder på Internettet (hackere), så er en WEP-kryptering forholdsvis nem at bryde. Med en pc og de rette programmer, kan en WEP-kryptering brydes i løbet af et par timer på et netværk med stor trafikmængde (erhvervs-bruger). På et netværk med lille trafikmængde (privat-bruger) tager det et par dage at bryde krypteringen.

Se også WPA.

Wi-Fi

Wireless Fidelity (EN/DK: trådløs troskab; udstyr som er tro imod standarden for WLAN)

Navnet Wi-Fi bliver generelt brugt om udstyr, der er lavet efter standarden 802.11.

Wi-Fi er et begreb, der er "opfundet" af "Wi-Fi Alliancen", som er en sammenslutning af fabrikanter, der fremstiller udstyr for brug i  WLAN  (trådløse LAN).

Wi-Fi Certified

Det registrerede varemærke: "Wi-Fi Certified" (EN/DK: Wi-Fi attesteret/godkendt) er ligeledes et begreb, som benyttes af  fabrikanterne i "Wi-Fi Alliancen". Det angiver at udstyret er kompatibelt med alle andre udstyr, der er mærket med "Wi-Fi Certified". Udstyr, som er godkendt, skal være forsynet med en mærkat, der angiver at udstyret er Wi-Fi Certified, samt hvilken radiofrekvens det benytter.

Wi-Fi Alliance

En sammenslutning af fabrikanter, der fremstiller udstyr for brug i WLAN (trådløse LAN).

Sammenslutningen hed tidligere Wireless Ethernet Compatibility Alliance (WECA), men skiftede i år 2002 til det mere markedsvenlige navn Wi-Fi Alliance.

Se også: Wi-Fi.

Link til Wi-Fi Alliancens hjemmeside.

WirelessMAN

Wireless Metropolitan Area Networks (EN/DK: trådløst storbys område netværk).

WirelessMAN er en point-to-multipoint forbindelse, der benyttes til at udbyde trådløs Internetadgang via sende/modtage-master i et større geografisk område (op til 45 km i åbent terræn, samt op til 10 km i bymæssig bebyggelse).

WirelessMAN beskrives i standarden 802.16.

Udstyret arbejder i følgende frekvensområder:

Modsat den teknologi, der benyttes i WLAN (Wi-Fi-udstyr), så reserveres der i opkoblingsøjeblikket en fast båndbredde med WirelessMAN, som er til rådighed for den enkelte tilslutter. Det er altså ikke muligt for den enkelte bruger at belægge den totale båndbredde, så alle de andre brugere ikke kan få forbindelse.

WirelessMAN er ikke særligt udbredt i Danmark, men findes dog i større byer, og udbygges løbende.

Se evt. på Internettet http://www.wirelessman.org/

Se også WiMAX

WiMAX

Wireless Interoperability for Microwave Access (EN/DK: Trådløs Samfunktion for Mikrobølge Adgang).

WiMAX er et begreb, der er "opfundet" af "WiMAX forum", som er en sammenslutning af fabrikanter, der fremstiller udstyr for brug i  WirelessMAN (trådløs fast internetforbindelse via radiobølger). Betegnelsen WiMAX bliver brugt om udstyr, der er lavet efter standarden IEEE 802.16 og/eller ETSI HiperMAN, og som samtidigt er "godkendt" af WiMAX forum.

WiMAX-forum garanterer via test, at udstyr der er mærket med "WiMAX Forum Certified™" kan samarbejde.

Udviklingen

Se mere på Internettet http://www.wimaxforum.org

Se også WirelessMAN og FWA.

Windows-1252

Se karaktersæt.

WLAN

Wireless LAN. Trådløst LAN, hvor dataforbindelserne etableres ved hjælp af sendere og modtagere, som benytter  radiobølger. På den måde kan man undlade at trække kabler rundt i det område som WLAN'et dækker.

Et normalt WLAN kan i en bygning, afhængigt af bygningens udformning og senderens placering, dække et område, som strækker sig op til ca. 30 m fra senderen.

Et WLAN kan udbygges til at dække et større geografisk område ved hjælp af enkelte kabelforbindelser samt sendere, der understøtter roaming.

Se også 802.11.

Bemærk

Husk at læse den vejledning, der følger med dit WLAN-udstyr. Det er meget vigtigt at læse om de opsætninger, der omhandler sikkerhed og kryptering af de udsendte radiosignaler, ellers kan andre misbruge dit WLAN og dermed din tilsluttede Internetforbindelse.

Se WEP, WPA og WPA-PSK

WME

Wireless Multimedia Extensions. (EN/DK: Trådløs Multimedie Udvidelse)

Se WMM.

WMAN

Wireless Metropolitan Area Networks (EN/DK: trådløst storbys område netværk).

Se WirelessMAN.

WML

Wireless Markup Language (EN/DK: Trådløs markerings-sprog).

Et tidligt "programmeringssprog", der benyttes til at skrive hjemmesider, som er beregnet for fremvisning på en trådløs terminal (f.eks. en mobiltelefon). Brugen af WML er ved at blive fortrængt af nyere "programmeringssprog" som HTML og XHTML

WMM

Wi-Fi Multimedia (EN/DK: Wi-Fi Multimedie)

En funktion beregnet for trådløse netværk (WLAN). WMM tilbyder en form for Quality of service (QoS) for datastrømme fra multimedieapplikationer. De opdeles i en prioritering kaldet AC (Access Categories) og betegnes med:

Prioritet:

  1. voice/video
  2. best effort
  3. background.

WMM er beregnet for prioritering af data fra simple applikationer som f.eks. stemmeoverførsel/telefoni.

WMM betegnes ofte også med WME.

Se også 802.11e

woofer

Bas- eller dybtonehøjtaler.

Se højtaler.

WPA

Wi-Fi Protected Access (EN/DK: Wi-Fi beskyttet adgang)

Et markedsføringsnavn, der blev indført af "Wi-Fi Alliance", som betegnelse for den sikkerhed i trådløse netværk, der beskrives i den tekniske standart 802.16i draft (en foreløbig teknisk teknisk standard).

Sikkerhedsfunktionalitet for trådløse datanetværk (WLAN), der er mere sikker end WEP. I modsætning til WEP, så benytter WPA en mere sikker kryptering (RC4), samt en godkendelse af den enkelte bruger. WPA tilbyder godkendelse af brugeren ved hjælp af EAP. Det kræver at der findes en adgangs-server i netværket (en RADIUS -server), som kan godkende brugeren, inden der gives adgang til netværket.

WPA kan dog bruges i en "privatbruger"-version, hvor der ikke skal bruges en godkendelses-server. Det kaldes WPA-PSK.

Bemærk

WPA er meget sikker. Den indeholder dog en algoritme Message Integrity Check (MIC) kaldet "Michael", som med en meget stor indsats kan brydes. Det vil dog ikke give adgang til hverken data eller netværk, men vil betyde at datapakker vil kunne ændres undervejs i nettet.

Det er forbedret i WPA2.

WPA-PSK

Sammensat begreb af WPA og PSK.

Wi-Fi Protected Access - Pre-Shared Key (EN/DK: Wi-Fi beskyttet adgang - forudgående-delt nøgle)

En adgangs- og krypterings-beskyttelse, som anvendes i trådløse netværk (WLAN).

WPA-PSK benytter en såkaldt "WPA passphrase". Det er en manuelt indtastet "WPA adgangssætning", der skal indtastes i opsætningen af alle de netværksudstyr, som skal kunne kobles sammen i ét trådløst netværk. Det er kun de udstyr, som indeholder identiske PSK'er, der kan få adgang til netværket.

PSK'en er ikke den egentlige krypteringsnøgle, men den er udgangspunktet for genereringen af krypteringsnøglerne, der benyttes til at beskytte de trådløse data. En PSK består af 8 til 63 stk. karakterer, der indtastes i henholdsvis pc og netværks-AP. For at opnå en rimelig sikkerhed bør der benyttes mindst 20 karakterer og gerne i en kombination af store og små bogstaver, tal og tegn. F.eks.: haNibalDr1an!s124vendepazZ.

WPA-PSK beskytter bedre end WEP

WPA-PSK er et kraftig forbedring af den tidligere WEP-sikkerhed. WPA-PSK benytter en forbedret krypteringsmetode, der hedder Temporal Key Integrity Protocol (TKIP) (EN/DK: tidsbegrænset nøgle gyldigheds-protokol). TKIP tilbyder skiftende "nøgler". De generes efter nogle velkendte og meget sikre krypteringsmekanismer, og affærdiger dermed alle de kendte sikkerhedssvagheder fra WEP.

WPA2

Wi-Fi Protected Access 2 (EN/DK: Wi-Fi beskyttet adgang 2) er en andengenerations udgave af WPA, og kan ligesom WPA benyttes med PSK (se WPA-PSK).

Et markedsføringsnavn, der blev indført af "Wi-Fi Alliance", som betegnelse for den sikkerhed i trådløse netværk, der beskrives i den tekniske standart 802.16i som RSN. WPA2 er afløseren for WPA.

Den tekniske betegnelse for sikkerheden i trådløse netværk, er RSN. Den benytter sikkerhedsfunktionerne, som er beskrevet i standarden 802.11i; den endelige udgave af den tekniske standard. RSN (WPA2) benytter CCMP sikkerhedsprotokol og kan som option tilbyde anvendelse af TKIP sikkerhedsprotokol til ældre udstyr, der ikke kan anvende CCMP.

Bemærk:

WPA2 er forbedret i forholdet til WPA. Der benyttes bl.a.:

WPA2-PSK

Sammensat begreb af WPA2 og PSK.

Wi-Fi Protected Access 2 - Pre-Shared Key (EN/DK: Wi-Fi beskyttet adgang anden generation- forudgående-delt nøgle)

En adgangs- og krypterings-beskyttelse, som anvendes i trådløse netværk (WLAN).

WPAN

Wireless Personal Area Network (EN/DK: trådløst personligt område netværk)

Et trådløst netværk, der anvendes af kun én person. Det kan f.eks. være en mobiltelefon og et trådløst headset, der forbindes via BlueTooth, eller en håndholdt elektronisk kalender (PDA), der forbindes til en computer via en infrarød trådløs forbindelse (IrDa).

Se også PAN.

WPS

Wi-Fi Protected Setup (EN/DK: Wi-Fi beskyttet opsætning/tilslutning)

(Oprindeligt blev systemet kaldet: Wi-Fi Simple Config).

En teknologi, der gør det muligt at koble sig til et trådløst netværk (WLAN) uden at kende WPA-PSK adgangskoden. I stedet for adgangskoden, skal der indtastes en 8-cifret PIN-kode, hvorefter AP og PC udveksler adgangskoden.

Når du tager en ny gateway i brug, så vil WPS kunne generere en lang og sikker WPA-PSK, samt opsætte sikkerhedsfunktionerne med denne. Efterfølgende vil WPS kunne hjælpe med at tilslutte f.eks. en pc til dit WLAN, uden du behøver at kende WPA-PSK'en (det kræver dog at PC'en også indeholder WPS). Du skal blot indtaste PIN-koden i din pc's netværksopsætning, hvorefter udstyret selv klarer resten. 

WPS-serveren (den der tilbyder tjenesten) findes i  dit WLANs netværksudstyr (gateway/router/AP), mens klienten (den der benytter tjenesten) findes i det udstyr, der skal tilkobles trådløst til dit netværk (pc, mobiltelefon, tablet-pc, spillekonsol m.m. WPS-serveren venter hele tiden på at en klient henvender sig for at få adgang. Serveren spørger klienten om PIN-koden, og hvis den er korrekt, så udveksles WPA-PSK adgangskoden med klienten. Herefter er der adgang til netværket.

Sikkerhedsadvarsel

Der er en svaghed i WPS, der gør det muligt at knække WPS-PIN-koden på under 4 timer.

Hvis dit WLAN indeholder en WPS-funktion, så skal du sikre dig, at det ikke er aktiveret hele tiden. Det må udelukkende være af den tidsbegrænsede type, hvor du f.eks. trykker på en knap udvendigt på udstyret. Derved aktiveres WPS i 120 sekunder. I den periode kan du tilkoble nyt trådløst udstyr, der indeholder en WPS-klient, hvorefter WPS automatisk deaktiveres igen.

Du kan også vælge helt at deaktivere WPS. Det er trods alt sjældent man skal bruge det. Hvis du ikke kan det, så skal du købe nyt udstyr eller undersøge om du kan få opdateret dit gamle udstyr med ny firmware, som gør det muligt at deaktivere WPS, eller at bruge den tidsbegrænsede udgave.

WRT

Wireless Receiver/Transmitter (EN/DK: Trådløs modtager/sender)

Benyttes typisk som betegnelse for den enhed, der håndterer radiosignalerne i et trådløst netværk (WLAN).

WRT kan betegne andre radiobølge-enheder, der indeholder både en sender- og en modtageenhed.

Se også gateway.

WWAN

Wireless Wide Area Network (EN/DK: trådløst stort område netværk)

Et trådløst data-netværk, som strækker sig over et stort geografisk område. Det benyttes til at forbinde personlige transportable computere (typisk en bærbar pc; labtop) til Internettet. WWAN benytter den teknologi, der normalt forbindes med mobiltelefoni, men netværket anvendes til datatjenester og ikke til telefoni.

Betegnelsen WWAN ses ofte benyttet i forbindelse med udstyr, der er indbygget i en bærbar computer eller lignende, som giver brugeren mulighed for at koble sig til f.eks. Internettet uden at skulle tilslutte et eksternt modem til sin computer.

WWAN er en betegnelse, der dækker over flere forskellige teknologier, men ses mest benyttet i forbindelse med nyere mobiltelefoninetværk (3G og 4G). Til dette formål skal pc'en, i lighed med de eksterne modemmer, forsynes med et SIM-kort (for mobildatatransport via en mobiltelefoniudbyder).

Se også WAN, WirelessMAN, FWA, og WiMAX.

WWW

World Wide Web.

Et verdensomspændende data-netværk af Internetservere, der indeholder informationer i hypertext.

Fortsættes

Copyright - © - Ophavsret - Arne Crown

www.infrateket.dk

AP016-1W / 2017-05-19 13:17