Internettet? FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Internettet
Her kan du finde information om emner som internetbrugeren ofte undrer sig over; herunder også Internettets historie - kort fortalt.
Top 7
Hvad er Internettet ?
Det korte svar: Et verdensomspændende datanetværk!
Internettet er et meget stort net af computere, der kan udveksle data med hinanden. Nogle computere er enkeltstående computere, mens andre er tilkoblet via et LAN (et lokalt datanetværk).
Internettet består ikke af et selvstændigt netværk, men af mange mindre netværk, der er sammenkoblede via dataforbindelser, som løber over hele verden. Selve navnet Internet er dannet ud fra det engelske "interconnected networks", som betyder "sammenkoblede netværk".
Enhver computer, som er tilkoblet Internettet, kan både sende og modtage data til og fra alle andre computere på Internettet. Det er helt op til ejeren selv, hvad computeren skal bruges til, - dog skal ejeren overholde gældende lovgivning, samt respektere den aftale, der er indgået med ISP'en.
Hvem ejer og driver Internettet ?
Det korte svar: Alle, der har lyst og interesse!
Internettet ejes og drives ikke af en enkelt organisation, men af mange forskellige aktører (≈ interessegrupper), der samarbejder om at holde Internettet "kørende". Det kan f.eks. være private personer, universiteter, statsejede organisationer eller erhvervsvirksomheder. Erhvervsvirksomhederne fungerer ofte som Internet Service Provider (ISP), hvilket vil sige at de sælger dataforbindelser til Internetbrugere.
De enkelte aktører har altså vidt forskellige økonomiske interesser i Internettet, men de har alle det fælles mål at opretholde et verdensomspændende datanetværk funktionsdygtigt.
Alle aktørerne indgår aftaler om at stille netop deres egne netværks-resurser og dataforbindelser til rådighed for hinanden. På den måde sammenkobles alle nettene til det enorme datanetværk som vi kalder Internettet. Alle aktørerne driver Internettet i et alliancelignende samarbejde. Det er dem, der betaler for de meget kraftige datalinier, som binder det hele sammen. Alt aftales på demokratisk vis, og der findes med andre ord ikke nogen organisation, der ejer hele Internettet.
Hvordan får jeg adgang ?
Det korte svar: Tal med din ISP!(?).
For at få adgang til Internettet, skal du lave en aftale med en såkaldt Internet Service Provider (ISP), samt have en dataforbindelse. Den kan etableres via:
- PSTN, Telefonforbindelse.
- ISDN, Digital telefoni og dataforbindelse.
- ADSL, Digital dataforbindelse.
- Kabelmodem (Kabel-TV) digital dataforbindelse.
- FTTP, Fibernetværk, lysleder digital dataforbindelse
- FWA, Trådløs digital dataforbindelse.
Hvad skal jeg bruge ?
Det korte svar: Penge til at købe forskellige ting!
Når man som ”Internetbruger” ønsker at kunne sende og modtage E-mails, samt at læse i det enorme udbud af informationer, der er tilgængelige på Internettet, så skal man bruge:
- En computer.
- Noget software.
- Et modem.
- En dataforbindelse (f.eks. en telefonforbindelse).
- En aftale med en ISP.
Alt dette skal forbindes og opsættes med data om den aftale, der er indgået med ISP’en.
Er Internettet lovløst område ?
Det korte svar: Nej, det er det ikke!
Til tider hører man i dagspressen, at alt er tilladt på Internettet. Det er ikke korrekt. Der er godt nok meget vide grænser, og meget stor moralsk tolerance på Internettet, og der er heller ikke noget specielt ”Internet-Politi”, men der er alligevel pænt styr på tingene:
- Enhver handling, som foretages på Internettet, er under almindeligt strafansvar for lovgivningen i den enkelte brugers land, samt diverse internationale juridiske aftaler.
- Alle ISP’ere har en eller anden form for ”kontrakt”, hvori forbrugeren (det er dig) og ISP’en fastlægger visse grænser for, hvad der er tilladt.
Det er de to helt grundlæggende rammer for brugen af internetforbindelsen. Hvis en bruger (privat eller erhvervsvirksomhed) ”misbruger” Internettet, så kan ISP’en ophæve aftalen og afbryde forbindelsen. Hvis der ligefrem er tale om at internetbrugeren samtidigt har overtrådt loven, så kan det også ende med en politianmeldelse.
Er jeg anonym på Internettet ?
Det korte svar: Nej, det er du ikke!
Det er dog ikke dit navn, der præsenteres på Internettet, men derimod din IP-adresse. Alle datapakker, der sendes over Internettet, er "mærket" med din IP-adresse. Det er altså muligt at opspore, hvilken fysisk adresse en given datapakke er afsendt fra.
Alle hjemmesideudbydere, som du besøger på Internettet, kan lave en statistik over, hvad der er hentet fra netop deres hjemmeside, og fremvist på en pc på din IP-adresse. Det er dog ikke meget værre end, at dem der sælger dig din abonnerede avis, ved at du læser den. Det er jo også samme forhold, som når du låner en bog på biblioteket, eller en film (naturfilm ;-) ) i den lokale videoshop.
Antiterrorloven
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4 (antiterrorloven), skal udbydere af telenet eller teletjenester foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Dette omfatter også Internettets datatransmission. Der gemmes udelukkende data, der kan vise, hvem der kontakter hvem, via Internettet. Det vil f.eks. betyde at det kan spores at:
- der fra din IP-adresse er blevet kigget på en hjemmeside, som anviser hvordan du planter roser i din have.
- du har sendt en e-mail til din søn.
men de data, der udgør selve indholdet af hjemmesiden eller din e-mail, gemmes ikke.
De registrerede kontakt-data kan benyttes til at finde ud af, hvad den enkelte Internetforbindelse er benyttet til inden for det sidste år. Hvis det viser sig at der foregår noget strafbart (terrorplanlægning, børneporno eller andet kriminelt), så kan politi og efterretningstjenester få adgang til fremover at "aflytte" hele datatransmissionen på den aktuelle forbindelse. Det vil sige, at når "aflytningen" er startet, så kan de også se indholdet af siden, samt indholdet af den e-mail, du sender til din søn for at fortælle ham om den.
Note:
Det vil være godt, hvis registreringen blot kan forhindre en enkelt ulovlighed, og er du lovlydig, så vil den nok ikke genere dig. Hvis du vil holde indholdet af dine e-mails eller dine IP-telefonisamtaler hemmeligt, så kan du blot benytte nogle af de krypteringsprogrammer, der findes.
Det kan lade sig gøre at "gemme" sin IP-adresse via forskellige tjenester på Internettet, men er du først udpeget som mål for en aflytning på grund af kriminalitet, så er der ikke meget at gøre. Du kan kryptere indholdet af dine data, men du kan ikke forhindre registreringen af dine dataforbindelsers opkoblingstidspunkt og mål.
Kan andre "lytte med", når jeg bruger Internettet ?
Det korte svar: Ja, det kan de!
Måske lytter "Store Broder" eller andre med grumme hensigter med, når du er på Internettet. Det er dog ikke hvem som helst, der kan lytte med. Det skal være en, der er direkte involveret i transporten af datapakker på Internettet, eller en der kan "bryde ind" i denne transport.
Men bliv nu ikke alt for skræmt. Der er meget stor opmærksomhed omkring netop dette emne, så det bliver mere og mere udbredt at benytte "sikre" forbindelser, når der skal udveksles "spændende" og fortrolige oplysninger på Internettet. F.eks. når du skal afgive dit Dankortnummer på Internettet i forbindelse med et varekøb, så kontrollér, at der vises en lille hængelås nederst til højre i browserens vindue. Det betyder at oplysninger, der afgives på den hjemmeside, ikke kan opsnappes af andre, end netop dem de er beregnet for.
Hvis du vil sikre at andre ikke kan "aflytte" indholdet i dine datapakker, skal de krypteres. Funktioner til dette ligger i de forskellige programmer du bruger (f.eks. dit e-mail-program eller din Internet Browser).
Note:
Så håber vi blot at fabrikanterne af de softwarepakker som indeholder
krypterings-software er til at stole på !?
Man kunne jo godt forestille sig at fabrikanten af din rigtig sikre krypterings-software aftalte med en rigtig slem efterretningstjeneste, at de med et lille tricks kunne få adgang til en "bagdør", så de kunne læse dine krypterede data. Så kunne de ........ nej, det er nok kun noget, der foregår på film!
Se også Echelon.
Internettets historie
Her kan du læse om Internettets historie; meget kort fortalt.
Fødslen
Hvis man skal fastsætte et tidspunkt for Internettets start, må det være året 1962. På det tidspunkt startede det amerikanske forskningsministerium med at oprette et netværk, som skulle binde deres forskningscentre sammen i ét samlet datanetværk. Det var hovedsageligt beregnet til militære formål, og det skulle opfylde et enkelt overordnet krav:
- Det overordnede netværk (WAN) skulle stadig kunne fungere, selvom en del af det blev ødelagt.
Det gav følgende nye løsning:
Forbindelserne blev forbundet i et "maske-net" med flere alternative dataforbindelser, og dataene blev opdelt i adresserede og nummererede pakker, som kunne sendes ad forskellige ruter.
Hvis en forbindelsen blev afbrudt, kunne de resterende pakker blot sendes ad en anden rute, og alligevel blive samlet i den rigtige rækkefølge ved modtageren.
Tegningerne herunder viser forskellen på de to typer WAN-netværk.
De første protokoller
I første omgang var de amerikanske universiteter ikke interesserede i nettet, men i år 1972 fandt de dog nettet så interessant, at de udarbejdede to protokoller til udveksling af information.
- Telnet (Host To Host Protokol)
- FTP (File Transfer Protocol).
Disse to protokoller gjorde det muligt at udveksle data imellem forskellige datasystemer på en simpel og sikker måde.
For at universiteterne kunne medsende kommentarer til fremsendte data, blev der udviklet et program til at håndtere dette. Det var starten på e-mail.
På samme tidspunkt (år 1972) blev det besluttet at bruge tegnet @ til at adskille en brugers navn fra postserverens navn.
Det globale Internet
Forskere i andre dele af verden kunne efterhånden se mulighederne i et globalt datanet, der kunne forbinde andre større eller mindre net med hinanden. TCP (Transmission Control Protocol) blev skabt.
I 1978 blev protokollerne TCP og IP brugt i forening til at skabe muligheden for at en computer, der befandt sig i et net, kunne kommunikere med en computer, der befandt sig i et andet net.
Hypertekst og browser
Senere (i 1980erne) kom Usenet (nyhedsgrupper), Hypertekst (tekstdokumenter som indeholder links til andre dokumenter) og HTTP (transportprotokol for hypertekstdokumenter) til, og det endelige grundlag for Internettet var skabt.
Først i 1993 blev Mosaic, den første "browser", udviklet af en amerikansk student, Marc Andreessen på NCSA (National Center for Supercomputer Applications). Den siges at være alle Internetbrowseres "moder".
Internet for alle
Fra år 1962 til 1993 var det mest EDB-eksperter, der benyttede Internettet, men lige så snart der blev udviklet mere brugervenlig software, begyndte det at blive særdeles interessant for "almindelige mennesker" at benytte Internettet.
Siden da er udbygningen af selve Internettet og software, der kan benytte dette, blevet udviklet med forrygende hastighed og i skrivende stund har millioner af mennesker over hele verden adgang til Internettet og benytter det dagligt.
Det blev anslået at der i starten af år 2003 (10 år efter at den første internet-browser blev skabt) var ca. 581.000.000 internetbrugere og ca. 38.000.000 hjemmesider.